Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

137 in selbigem in voller Flamme ist“ — at Scheele føres til Lovene for den straalende Varme. Scheeles Hovedidé er altsaa: Varme er en kemisk Forbin- delse af Flogiston og Ilt. Den imødegaas af Lavoisier1), der refererer Scheeles Hovedsynspunkt paa følgende Maade: Scheele har set, at der ved Kalcinationen og Forbrændingen sker en Formindskelse i Volumen, Vægt og Vægtfylde af Luften, altsaa et Tab i Masse, hvoraf han slutter, at den Del af Luften, som han mangler, er gaaet gennem Karrets Porer, eller, da Ildens og Varmens Materie er omtrent det eneste af alle kendte Ting, som gaar gennem Glas, er han bleven ført til at tænke, at Luften forandrer sig til Varme ved Forbindelse med Flogiston under Processen. Kan det nu vises, at der ikke er sket Tab af Luft, falder Hypotesen; dette har Lavoisier vist ved Vejning af Ting, der iltede sig i aflukket Rum; den samlede Vægt var uforandret; den Luft, der tilsyneladende er forsvunden, maa da endnu findes derinde. Ved Omtalen af Lavoisiers Arbejder saa vi da, at han 1789 erklærede sig for Antagelsen af et Varmestof af elastisk Natur, men paa den anden Side sporedes det i hans egne Skrifter, at der ogsaa existerede en ret udformet Bevægelsestheori for Var- men, der væsentlig søgte sin Støtte i Varmeudvikling ved Slag eller Gnidning. Den hævdes bestemt af Kratzenstein, som i 1753 indkaldtes til Kjøbenhavn for at holde Forelæsninger over Fysik. Han offentliggjorde en Lærebog i dette Fag: „Vorlesungen über die Experimental Physik entworfen von C. G. Kratzenstein“. 1 dennes 2den Udgave 1782 siger han2): „Varmen bestaar ikke af en Mængde Uddele, der er satte i Bevægelse, og som gaar fra varmere Legemer ind i koldere, men den opstaar blot af en indre zittrende Bevægelse af de smaa Dele i et Legeme af en vis Art, som meddeles fra et Legeme til et andet,“ thi: I. Varmen lader sig ligesom Lys og Lyd kaste tilbage og samle i Brændpunktet af et Hulspejl, hvilket hverken lader sig gøre med Vand, Vind, lugtende Stoffer, Røg eller andre ud- strømmende Dele, idet saadanne efter at være stødt imod flyder bort til Siden. ) Mem. de l’Acad. des sciences 1781, S. 396. 2) Vorlesungen, S. 159.