Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

138 Ligeledes bliver det umuligt for de Dele stadig at strømme hen mod Brændpunktet, da de stadig vil hæmmes af de indad strømmende Dele. II. Desuden kan blødt Jern og Kobber, saa ofte man vil, gøres rødglødende ved at rives eller smedes og kan da meddele denne Varme til Vand. Var Varmen et Stof, maatte der være en begrænset Mængde i hvert Stykke Jærn. Han siger, at mange anser Varmen for et Stof, og at der- for Crawford vinder Tilhængere for sine Anskuelser. De Fæ- nomener — særlig bunden Varme —, som han bygger sine Betragtninger paa, kan meget godt forklares ud fra Forestillingen om Varmen som en Bevægelse, men derimod de ovenanførte I og II ikke ud fra Stoftheorien. Selv giver han ingen Antydning af, hvorledes Bevægelsestheorien nærmere udformes. Man ser, hvorledes disse Theorier tager sig ud for en in- teresseret Amatør ved at læse Kapitlet „Om Varmestoffen“ i en dansk Lærebog i Physik af Adam Hauch (Staldmester, Kammer- herre p. p.)> udkommen 1794 i Anledning af nogle Forelæsninger ledsaget af Experimenter, som han havde holdt de 3 foregaaende Vintre for en Kreds af Venner og Bekendte. Det ses, at Hauch følger udmærket med nyere Retninger i Videnskaben. Han er en Tilhænger af Lavoisiers og fleres Lære om et Varme- stof. Han gør klart og godt Rede for de da kendte Varmefæno- mener og de Forsøg, ved hvis Hjælp de vises, og polemiserer mod andre Anskuelser. Han siger saaledes1): „Nogle Operationer og Forandringer i Legemerne, hvorved Varmestoffen bliver frie, og hvorved der altsaa fremkommer Varme, endskønt Legemerne gaar over fra den faste til den flydende eller til den mindre faste Tilstand, synes stridende mod ovenstaaende Love2), men er det derfor intet mindre, da saadant kan forklares ved den atmosfæriske Lufts Adskillelse i dens Bestanddele, hvorved Varmestoffen af Atmosfæren bliver frie.“ Af dette Slags er Gæringer, Forraadnelser, Heden, som bemærkes, naar to Styk- ker Træ rives mod hinanden, eller af Metaller, som hamres ) S. 324 og 235, § 245. 2) Nemlig, at der bruges Varme til at forvandle et fast Legeme til flydende eller et flydende til Damp, samt at der kommer Varmeudvikling ved de omvendte Processer.