Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
141 mængden i Verden er uforanderlig, og dermed Forestillingen om Varmen som et Stof. Fra det 19de Aarhundredes Begyndelse foreligger der endnu et interessant Forsøg paa at indrette en Temperaturskala af theoretisk Betydning, nemlig saaledes, at Graderne paa Termo- metret angiver lige store Forøgelser i tilført Varmemængde. For- slaget om en saadan Skala er fremsat af Dalton i hans Bog „A new system of chemical philosophy“. 1ste Udgave, Maj 1808, London. 2den Udgave har været til Raadighed for mig; den er fra 1842. I Fortalen siges, at da Dalton er syg, er Bogen udkommet „without making any materiel alteration in it.“ Daltons Skala omtales ofte, men næsten altid misforstaaet; i Machs „Principien der Wärmelehre“1) er den saaledes forkert gengivet, og Mach bemærker, at Daltons Fremstilling er saa uklar, at det er umuligt at forstaa den; man kan kun se Me- ningen af hans Tabeller med den gamle og den ny Skala. Hvad han citerer af Daltons Hovedkonklusion er det samme, som staar i 2den Udgave, og hvis Fremstillingen ogsaa er det, maa Mach have misforstaaet Dalton. Selv om dennes Fremstilling nok er noget uklar paa enkelte Punkter og er noget tung, er dog Sagen nogenlunde klar. Meningen er: Dalton refererer den Irvine-Crawfordske Anskuelse om Ka- pacitetens Betydning og tydeliggør den ved Hjælp af det Bil- lede med de conaxiale Kar, som tidligere er omtalt her. Han slutter sig ikke til Antagelsen om Kapacitetens Konstans, som Mach mener, men tager udtrykkeligt Afstand fra den2). „Det er,“ siger han, „en velkendt Sag, at for Luftarter foraarsager en Rumfangsudvidelse en forøget Kapacitet, selv om Vægten og Temperaturen er den samme. Det er da sandsynligt, at ogsaa faste Legemer og Vædsker, da de udvider sig ved Varmen, for- øger deres Kapacitet eller Evne til at modtage mere . . . Lad m være den Varmemængde, der skulde til for at faa Temperaturen af en Luftmasse til at stige 10°, mens Rumfanget holdes konstant; da vilde der bruges m 4* d til den samme Stigning, hvis Legemet fik Lov til at udvide sig frit. Nu er 1/io m da den Varmemængde, der skal til for at hæve Temperaturen 1° i ’) S. 36. 2) Dalton: A new system of chem. philos. S. 4.