Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
mængden i Verden er uforanderlig, og dermed Forestillingen
om Varmen som et Stof.
Fra det 19de Aarhundredes Begyndelse foreligger der endnu
et interessant Forsøg paa at indrette en Temperaturskala af
theoretisk Betydning, nemlig saaledes, at Graderne paa Termo-
metret angiver lige store Forøgelser i tilført Varmemængde. For-
slaget om en saadan Skala er fremsat af Dalton i hans Bog
„A new system of chemical philosophy“. 1ste Udgave, Maj 1808,
London. 2den Udgave har været til Raadighed for mig; den
er fra 1842. I Fortalen siges, at da Dalton er syg, er Bogen
udkommet „without making any materiel alteration in it.“
Daltons Skala omtales ofte, men næsten altid misforstaaet;
i Machs „Principien der Wärmelehre“1) er den saaledes forkert
gengivet, og Mach bemærker, at Daltons Fremstilling er saa
uklar, at det er umuligt at forstaa den; man kan kun se Me-
ningen af hans Tabeller med den gamle og den ny Skala. Hvad
han citerer af Daltons Hovedkonklusion er det samme, som
staar i 2den Udgave, og hvis Fremstillingen ogsaa er det, maa
Mach have misforstaaet Dalton. Selv om dennes Fremstilling
nok er noget uklar paa enkelte Punkter og er noget tung, er
dog Sagen nogenlunde klar. Meningen er:
Dalton refererer den Irvine-Crawfordske Anskuelse om Ka-
pacitetens Betydning og tydeliggør den ved Hjælp af det Bil-
lede med de conaxiale Kar, som tidligere er omtalt her. Han
slutter sig ikke til Antagelsen om Kapacitetens Konstans, som
Mach mener, men tager udtrykkeligt Afstand fra den2). „Det
er,“ siger han, „en velkendt Sag, at for Luftarter foraarsager
en Rumfangsudvidelse en forøget Kapacitet, selv om Vægten og
Temperaturen er den samme. Det er da sandsynligt, at ogsaa
faste Legemer og Vædsker, da de udvider sig ved Varmen, for-
øger deres Kapacitet eller Evne til at modtage mere . . . Lad m
være den Varmemængde, der skulde til for at faa Temperaturen
af en Luftmasse til at stige 10°, mens Rumfanget holdes
konstant; da vilde der bruges m 4* d til den samme Stigning,
hvis Legemet fik Lov til at udvide sig frit. Nu er 1/io m da
den Varmemængde, der skal til for at hæve Temperaturen 1° i
’) S. 36.
2) Dalton: A new system of chem. philos. S. 4.