Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
Sammentrykningen snart maa naa en Grænse, og Varmeudvik-
lingen ophøre, mens den her bliver ved at være lige stærk, saa
længe Boringen varer. Han beregner dernæst, hvor overordent-
lig stor en Varmemængde, der vilde fremkomme, hvis hele Me-
talstykket forandredes til Spaaner; den er stor nok til at smelte
en 16 Gang saa stor Metalmasse. „Er det vel troligt, at denne
uhyre Mængde Varme har været skjult i dette Legeme?“ —
Før Emanationens Opdagelse var man mere tilbøjelig til at be-
svare dette Spørgsmaal benægtende end nu. — Rumford spørger
dernæst: „Hvorfra kommer da denne Varme?“ og sammenstiller
de to Varmetheorier; han holder selv paa, at Varmen skyldes
en svingende Bevægelse; hans theoretiske Bemærkninger er dog
lidet bestemte og klare.
Lord Kelvin bebrejder i stærke Ord1) Rumford og Davy,
at de benytter deres Forsøg over Varmeudvikling ved Gnidning
paa ulogisk Maade til at modbevise den stoflige Theori om
Varmens Natur. Han siger, at Rumford viser, at Varmefylden
af Spaanerne er uforandret, og at han deraf slutter, at Theorien
om Varmen som et Stof er falsk, samt at Davy har gjort en
lignende Fejlslutning i det ovenfor citerede Stykke. Hertil er
at bemærke, at, som vi har set, slutter Rumford, at den stoflige
Theori er uholdbar af andre Grunde end den her anførte, og
at Theorien om Kapaciteternes Betydning for Varmeudviklinger
i de flestes Øjne var saa nøje forbunden med den stoflige Theori,
at det var naturligt og nødvendigt at imødegaa den, om man
vilde angribe selve Theorien. Naar Lord Kelvin siger, at til
Trods for Davys og Rumfords overbevisende Forsøg holdt Stof-
theorien sig endnu i 50 Aar, og at dette er „a remarkable in-
stance of the tremendous efficiency of bad logic in confounding
public opinion and obstructing true philosophic thought“, maa
man sikkert søge Grunden dertil i, at ingen af de to havde
givet et positivt og overbevisende Svar paa det Spørgsmaal:
Hvorfra stammer da denne Varme? Da Joule gav dette ved at
konstatere, at Forholdet mellem den forsvundne Energi og den
fremkomne Varme var konstant, faldt den Sætning, at Varme-
') William Thomson: On Heat. Encyclopædia Brittannica, Vol. XI.
Side 554—57.