Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
143 fangsforøgelsen er proportional med Kvadratet paa Temperaturen regnet fra deres respektive Frysepunkter. Vand følger omtrent denne Lov, naar Temperaturen tages efter den sædvanlige Temperaturskala, og den ringe Afvigelse, der er at finde, er nøjagtig af den Art, som følger af den kendte Fejl ved den ligelige Inddeling af Skalaen paa Kviksølvtermometret. Ved at forfølge dette Spørgsmaal fandt jeg, at Kviksølv- og Vand- Skalaen delte efter dette Princip var overensstem- mende paa de Strækninger, hvor de kunde sammen- lignes.“ Altsaa — Termometre fyldte med Vand og Kviksølv og inddelte efter ovennævnte Antagelse viste sig overensstem- mende1); det fremhæves dog senere, at Vandets Rumfangsfor- øgelse skal regnes ud fra den Temperatur, hvor dets Tæthed er størst. Hvorledes nu denne Inddeling udføres i Praxis ser man af en Beskrivelse og en dertil knyttet Tabel; man ser til- lige, at det er Meningen at opstille den Hypotese, at den For- øgelse i Rumfang (v — v0), som Kviksølvmængden i Termo- metret faar ved Opvarmning fra dets Frysepunkt til en vilkaarlig anden Tilstand, er proportional med Kvadratet paa den Varmemængde, der er tilført det; naar Dalton i det ovenfor citerede siger, at Rumfangsforøgelsen er proportional med Tem- peraturen, mener han dermed den ideelle Temperatur, som han søger. Kaldes den tilførte Varmemængde x, har man da for ovennævnte Forandring: x2 = k (y — v0), hvor k afhænger af de valgte Enheder; disse vælges saaledes, at k = 1, og at Rumfangsforøgelsen ved Opvarmning fra Kvik- sølvets Frysepunkt til Vandets er 72 ligesom i Fahrenheits Ter- mometer; den bliver da 252 ved Opvarmning til Vandets Koge- punkt. Efter disse Antagelser er da de Varmemængder, der ved disse Temperaturer er tilførte henholdsvis |/72 = 8,4.852 Og J/252 = 15,8743. ’) Det vil sige, naar Kviksølvtermometret var inddelt efter oven- nævnte Princip, viste det sig, at Rumfangsforøgelserne i Vandtermometret regnede ud fra den Temperatur, hvorved Tætheden var størst, forholdt sig som Kvadratet paa Temperaturstigningen, maalt efter ovennævnte Kviksølv- termometer.