Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

144 j/252 — j/72 = 7,3891 er da den Varmemængde, der er tilført Kviksølvet ved Opvarmning fra Frysepunktet paa Termometret til Kogepunktet; ønsker man Termometret delt i 180 Grader mellem Frysepunkt og Kogepunkt, saaledes at hver Grad svarer til samme Forøgelse i Kviksølvets Varmemængde, vil 7,3891 T8Ö“ betyde den Varmemængde, der tilføres Termometret for en Stigning paa en Grad, og 7 QQQi ’ = 0,4105 vil betyde den Varmemængde, der tilføres for 10° Stigning. De Steder paa Termometret, hvor disse Gradmærker skal staa, kan nu beregnes og maa beregnes, da Graderne efter denne Skala ikke bliver lige lange. Fremgangsmaaden ses bedst af et Exempel. Til Varmemængden 8,4853 svarer Rumfangsforøgelsen 72; til Varmemængden 8,4852 O,4io5 — 8,8958 svarer da V---VO = S,89582 = 79,1, det vil sige, sætter vi som sædvanlig 32 paa det Sted af Ter- mometret, hvor Kviksølvet staar, naar dette sættes i smeltende Sne, skal 42 staa 7,i Rumdele højere o. s. v. I en Tabel tager Sagen sig saaledes ud1): Ny Temperatur Varmemængder Rumfang regnet fra Hg.’s Frysep. Tilsv. Grader hos Fahrenheit 32 8,4853 72 32 42 8,8958 79,i 39,i 52 9,3063 86,6 46,6 62 9,7108 94,44 54,44 72 1 0,1273 102,55 62,55 82 1 0,o378 1 1 1 ,04 71,04 Det ses af Tabellen, at til en Temperaturstigning efter den gamle Fahrenheits Skala fra 32 til 39,i, det er 7,i°, svarer samme Varmemængde som til en Temperaturstigning fra 199,2 til 212, det er 12,8°; altsaa er Graderne paa Røret efter den ny Skala ikke lige lange, men ændrede som Dalton ønskede det. ) Stykke af en udførlig Tabel 1. c. S. 14.