Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

145 Grundlaget for denne Skala er jo aabenbart meget løst. Daltons Grund til at antage dens universelle Betydning hviler da heller ikke alene paa denne Forudsætning, men paa den Kendsgerning, at naar han bruger denne Skala i Steden for den sædvanlige, faar han simple Love for forskellige Størrelsers Af- hængighed af Temperaturen. Maales denne paa den angivne nye Maade, finder han1): 1) „Alle homogene Vædsker som Vand og Kviksølv faar en Rumfangsforøgelse, regnet fra deres Frysepunkt eller største Tæthed, som altid er proportional med Kvadratet paa Tempera- turen regnet fra dette Punkt“. 11) „Trykket af mættet Damp fra rene Vædsker voxer i geometrisk Progression, naar Temperaturen forøges i aritmetisk Progression.“ Dette kan simplest udtrykkes ved Ligningen; = adt; p — p^ea ~ to'>- Gyldigheden af denne Lov er undersøgt paa foreliggende Maa- linger af Tryk af Vanddamp og Ætherdamp; Dalton har selv foretaget Maalingerne; for Vanddamps Vedkommende er de iagt- tagne Værdier, svarende til 32° F og 212° F, samt for andre Tem- peraturer de beregnede Værdier opførte i en Tabel Side 14 i hans Bog. Dalton bemærker, at de beregnede Værdier ikke nogen Steds afviger mere end 2° fra de iagttagne2) „a difference that might even exist between two thermometers of the same kind“. For Ætherdampens Vedkommende opføres de af Dalton selv iagttagne Værdier i Tabellen udfor de til de ny Temperaturer fundne Værdier paa Fahrenheits Skala. Det viser sig, at de iagttagne Værdier følger ovennævnte Lov. 111) „Forøgelsen i Rumfang af permanente Luftarter sker efter geometrisk Progression for lige store Forøgelser af Tem- peraturen.“ ____________ »o ) 1. c. S. 13. 2) 1. c. S. 20.