Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

146 For at undersøge dette indskrænker Dalton sig til ud fra sine egne Maalinger at se, om en Forøgelse- i Rumfang for en Luftmasse, der er det halve af Forøgelsen ved Opvarmning fra 32° til 212° F, findes ved en Opvarmning, der svarer til den beregnede. Han gaar ud fra efter sine egne og Gay-Lussacs Maalinger, at Rumfanget 1000 ved 32° bliver til 1376 ved 212°; Iagttagelse giver ham, at ved Opvarmning fra 32° til 117° eller 118° paa den sædvanlige Skala vil Rumfangsforøgelsen være det halve af 376. Efter ovennævnte Lov skulde Rumfangsforøgelsen ved Opvarmning til 117° være 188, saa at der er Overens- stemmelse. IV) „Afkølingen af Legemer sker i geometrisk Progression for lige lange Tidsrum“. Her er aabenbart Tale om Gyldigheden af Newtons Afkø- lingslov. Kaldes den Varmemængde, der afgives i Tiden dO for dQ, Legemets Temperaturforskel med Omgivelserne T, har man efter Newtons Lov dQ — aTd6; maales Temperaturen paa Daltons Termometer er dQ = kdT altsaa dT „■ — = ßd6 _L = eß Öo) T 1 o Denne Lov gælder kun med Tilnærmelse, naar Tempera- turen maales paa sædvanlig Maade ved de lige lange Grader paa Termometret, men Dalton angiver, at efter den nye Skala, der forkorter de lave Grader og forlænger de høje, er Loven fundet „perfectly according to this remarkable law of heat“x). Den Daltonske Temperaturskala baseres herigennem paa en anden theoretisk Betragtning end de tidligere. Formaalet med den er det samme som for den Irvine-Crawfordske absolute Skala, at man vil gaa ud fra, at lige store Tilvæxter i Temperatur svarer til lige store Forøgelser af Varmestoffet. Det ejendomme- lige i hans Betragtning ligger i, at han anser det for et Kri- terium paa, at Formaalet er naaet, hvis det viser sig, at man ) 1. c. S. 13.