Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
147
ved at bruge denne Temperaturskala finder simple Love for
Variationer med Temperaturen i Legemernes Egenskaber. Han
bygger med andre Ord paa den stiltiende Forudsætning, at Na-
turens Love er simple. En Ejendommelighed ved Daltons Skala
er det, at det Nulpunkt, fra hvilket han regner sine Tempera-
turer, er forskelligt for hver Termometersubstans. Endvidere er
det værd at huske, at Daltons Skala oprindelig er knyttet til
Kviksølvtermometret, da det ofte fremstilles, som om han har
foreslaaet en Skala efter Lufttermometret.
Lufttermometret begynder paany at komme til Ære og Vær-
dighed, og det er da atter Ønsket om at faa et theoretisk vel-
begrundet Temperaturbegreb, der foraarsager dette. Allerede
Lambert tager i sin Pyrometrie1) Ordet for dets Brug. Han
omtaler, hvorledes man ivrigt har søgt efter et Maal for den
Mængde Varme, et Legeme faar tilført, og hvorledes man har
prøvet at faa et saadant Maal gennem Legemernes Udvidelse
ved Varmen, men da disse Udvidelser ikke er proportionale for
forskellige Legemer, kan man ikke ad denne Vej faa et Maal
forVarmens Grader2). „Ved alt dette synes man nu at glemme
eller i det mindste aldeles ikke at tænke paa, at man allerede
havde det, man søgte, i Amontons Termometer. . . . Man havde
kun skullet se lidt nøjere paa, hvad man havde at forstaa ved
Varmegrad. ... Nu var man allerede vant til at dømme, at
f. Ex. forskellige Materier har samme Varmegrad, naar et og
samme Termometer i sig selv viser samme Grad af Udvidelse.
Men ved denne Bedømmelse kunde man ved Grad af Varme
ikke forstaa andet end Kraft af Varme, og netop den Kraft, som
er større i varmere Legemer og mindre i koldere, og som netop
derfor gør, at Varmen gaar fra dette til hint, indtil fuldstændig
Ligevægt finder Sted, det vil sige, til Legemerne er lige varme.
Men nu er Maalet for denne Kraft i Luften meget godt og rig-
tigt bestemt ved den Amontonske Læresætning: „Ved samme
Tæthed er Varmens Kraft proportional med Trykket, og saa-
ledes har man allerede, hvad man søger, nemlig det sande
Maal for Varmens Grader.“ Luften skylder Varmen sin Evne
til at udøve Tryk; derfor naar Trykket er 0, har vi den abso-
) Lambert: Pyrometrie. Berlin 1779.
2) Pyrometrie § 100 og 101.
10*