Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
147 ved at bruge denne Temperaturskala finder simple Love for Variationer med Temperaturen i Legemernes Egenskaber. Han bygger med andre Ord paa den stiltiende Forudsætning, at Na- turens Love er simple. En Ejendommelighed ved Daltons Skala er det, at det Nulpunkt, fra hvilket han regner sine Tempera- turer, er forskelligt for hver Termometersubstans. Endvidere er det værd at huske, at Daltons Skala oprindelig er knyttet til Kviksølvtermometret, da det ofte fremstilles, som om han har foreslaaet en Skala efter Lufttermometret. Lufttermometret begynder paany at komme til Ære og Vær- dighed, og det er da atter Ønsket om at faa et theoretisk vel- begrundet Temperaturbegreb, der foraarsager dette. Allerede Lambert tager i sin Pyrometrie1) Ordet for dets Brug. Han omtaler, hvorledes man ivrigt har søgt efter et Maal for den Mængde Varme, et Legeme faar tilført, og hvorledes man har prøvet at faa et saadant Maal gennem Legemernes Udvidelse ved Varmen, men da disse Udvidelser ikke er proportionale for forskellige Legemer, kan man ikke ad denne Vej faa et Maal forVarmens Grader2). „Ved alt dette synes man nu at glemme eller i det mindste aldeles ikke at tænke paa, at man allerede havde det, man søgte, i Amontons Termometer. . . . Man havde kun skullet se lidt nøjere paa, hvad man havde at forstaa ved Varmegrad. ... Nu var man allerede vant til at dømme, at f. Ex. forskellige Materier har samme Varmegrad, naar et og samme Termometer i sig selv viser samme Grad af Udvidelse. Men ved denne Bedømmelse kunde man ved Grad af Varme ikke forstaa andet end Kraft af Varme, og netop den Kraft, som er større i varmere Legemer og mindre i koldere, og som netop derfor gør, at Varmen gaar fra dette til hint, indtil fuldstændig Ligevægt finder Sted, det vil sige, til Legemerne er lige varme. Men nu er Maalet for denne Kraft i Luften meget godt og rig- tigt bestemt ved den Amontonske Læresætning: „Ved samme Tæthed er Varmens Kraft proportional med Trykket, og saa- ledes har man allerede, hvad man søger, nemlig det sande Maal for Varmens Grader.“ Luften skylder Varmen sin Evne til at udøve Tryk; derfor naar Trykket er 0, har vi den abso- ) Lambert: Pyrometrie. Berlin 1779. 2) Pyrometrie § 100 og 101. 10*