Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
151 Herefter maa man vedtage: II I. Hvilket Legeme man vil bruge som Termometer. IV . Hvilken Egenskab hos dette det skal være, hvis Varia- tion skal registrere Varmetilstande. V. Hvilke Betegnelser der skal bruges ved Registreringen — altsaa hvorledes Temperaturskalaen skal være. Det er vist i det foregaaende, hvor vanskeligt det har været at faa dette Grundlag i Orden. Aristoteles kunde ikke faa fastslaaet Vedtægterne I og II; ogsaa for Boyle voldte dette Vanskelighed, men da han begyndte at bruge de lukkede Vædske- termometre, lykkedes det ham i Hovedsagen. I Løbet af det 18de Aarhundrede gør man da saadanne Erfaringer, at man kan naa til en Fastsættelse af alle de fornødne Vedtægter. Dernæst stiller man sig den nye Opgave at finde en Skala, hvis Tal, uafhængigt af det benyttede Termometer, maaler en tilført Varmes „Mængde“ eller „Kraft“. I det 19de Aarhundredes Midte naar man til at opstille den saakaldte absolute Temperaturskala, d. v. s. en Skala, hvor Angivelserne er uafhængige af det benyttede Termometer, og af hvilken Egenskab ved dette det er, hvis Variation bruges ved Registreringen; det skal nu opgives, hvilke Erfaringer og Ved- tægter, der yderligere er fornødne for at faa denne Skala indført. De nye Erfaringer og derpaa byggede Vedtægter er: W. Varme er en Form af Energi; naar Varme frem- bringes ved Arbejde, er der et konstant Forhold mellem den frembragte Varme og det udførte mekaniske Arbejde. Herved er det muligt at definere Varmeenheden uaf- hængigt af Temperaturskalaen. Tænker man sig f. Ex. i Joules Forsøg over Varmefrembringelse ved Arbejde det sæd- vanlige Kalorimeter ombyttet med et Iskalorimeter, vil der smelte 3 cgr- Is for hver Kgrm. Arbejde, der forsvinder. Som Enhed for Varmemængde kunde man da indføre den, der er i Stand til at smelte 3 cgr- Is ved Frysepunktet under Atmosfærens Tryk. X. Carnots Theorem. Naar en reversibel Carnots Kreds- proces fuldbyrdes mellem to Legemer med forskellige, men kon- stante Temperaturtal, da vil Forholdet mellem de Varmemængder Qi °g Q-2> som afgives og modtages af de to Legemer, ude- lukkende afhænge af disses Temperaturtal og være ganske uaf-