Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
hængigt af det Legeme, der gaar i Kredsprocessen og af den
Egenskab, der varierer under Processen.
Efter W. Thomsons Forslag har man da vedtaget at maale
det varierende Legemes Temperaturer under Optagelse og Af-
givelse af Varme ved to Tal og 62, der tilfredsstiller Lig-
ningen:
Qi=£i.
q2 ö2’
vedtager man dernæst, hvilket Tal der skal maale den ene af
de to Temperaturer, er den anden bestemt uafhængigt af det
Legeme, der har gennemløbet Processen. Betragtes dette som
Termometret, har vi altsaa faaet Temperaturen for den ene af
de to Varmekilder, idet disse jo under Processen er i Tempe-
raturligevægt med Termometret, angivet i absolut Maal.
Betydningen af denne absolute Skalas Nulpunkt findes paa
følgende Maade:
Qi _
Q2 ” ö2
skrives
Q] 0-2 __ ^1 ^2
Qi ~ öi
Antager man nu, at Øj er Temperaturen af Varmekilden, hvorfra
Arbejdet er taget, mens 62 er Temperaturen af den, der har
modtaget Arbejdet Q2, ses det, at „Nyttevirkningen“
Q1-Ö2 _ ^1—^2
Qx
nærmer sig til én, naar 02 nærmer sig til Nul. Altsaa er det
absolute Nulpunkt den Grænse, som Temperaturen for den
koldeste Termostat nærmer sig til, naar Nyttevirkningen nærmer
sig til 1.
Det skal dernæst undersøges, hvorledes denne Skalas Tal
kan findes udtrykt ved Temperaturen efter et viikaarligt Ter-
mometer.
For en vilkaarlig reversibel Kredsproces gælder i det hele
den til omstaaende Ligning analoge