Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
152 hængigt af det Legeme, der gaar i Kredsprocessen og af den Egenskab, der varierer under Processen. Efter W. Thomsons Forslag har man da vedtaget at maale det varierende Legemes Temperaturer under Optagelse og Af- givelse af Varme ved to Tal og 62, der tilfredsstiller Lig- ningen: Qi=£i. q2 ö2’ vedtager man dernæst, hvilket Tal der skal maale den ene af de to Temperaturer, er den anden bestemt uafhængigt af det Legeme, der har gennemløbet Processen. Betragtes dette som Termometret, har vi altsaa faaet Temperaturen for den ene af de to Varmekilder, idet disse jo under Processen er i Tempe- raturligevægt med Termometret, angivet i absolut Maal. Betydningen af denne absolute Skalas Nulpunkt findes paa følgende Maade: Qi _ Q2 ” ö2 skrives Q] 0-2 __ ^1 ^2 Qi ~ öi Antager man nu, at Øj er Temperaturen af Varmekilden, hvorfra Arbejdet er taget, mens 62 er Temperaturen af den, der har modtaget Arbejdet Q2, ses det, at „Nyttevirkningen“ Q1-Ö2 _ ^1—^2 Qx nærmer sig til én, naar 02 nærmer sig til Nul. Altsaa er det absolute Nulpunkt den Grænse, som Temperaturen for den koldeste Termostat nærmer sig til, naar Nyttevirkningen nærmer sig til 1. Det skal dernæst undersøges, hvorledes denne Skalas Tal kan findes udtrykt ved Temperaturen efter et viikaarligt Ter- mometer. For en vilkaarlig reversibel Kredsproces gælder i det hele den til omstaaende Ligning analoge