Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

160 Volumen og et Brinttermometer af samme Art viste, at det førstes Angivelser mellem 0° og 40° afveg fra Normalskalaen; Afvigelsen var størst ved 40° — ca. O,oi° — og blev dernæst 1 dP mindre. Størrelsen — . , varierede; den aftog indtil 80°; P dt derefter var den konstant eller ganske svagt voxende, dog kun med Størrelser af samme Orden som de mulige Fejl. „I Virke- ligheden opfører Kvælstof ved 100° sig som Brint ved alminde- lig Temperatur, idet dens Sammentrykkelighed er mindre end den, der kræves efter Boyle-Mariottes Lov.“ Chappuis forud- sætter derfor, at Kvælstof fra 80° at regne kan bruges i Steden for Brint til Termometersubstans. For at faa Kvæl- stoftermometrets Angivelser forbundne med Normalskalaen ræ- sonnerer Chappuis paa følgende Maade. Mellem 80° og 100° har man 1 dP a = - . —r- — 0,0036738. P dt Hvis Kvælstof var en fuldkommen Luftart, vilde denne Størrelse være konstant ned til 0° og ved Afkøling fra 100° til 0° vilde Trykket formindskes med 0,0036738 . 100. Var Kvælstoftermometret fyldt saaledes, at P0 var l,ooom, var det iagttagne Tryk ved 100°. P100 = l,367466m og det dertil svarende Tryk af en ideel Luftart ved 0° vilde da være P'Q — 1 ,367466 4- 0,0036738 . 100 = 1 ,000086 m Ved Hjælp heraf beregnes da Temperaturtallene, der svarer til maalte Tryk P ved Temperaturer over 100° C. ved Lig- ningen P _ 6 pP O o Det bedste Stof til Termometersubstans vilde Helium være; de Indvendinger, der kan gøres mod at bruge Brint, har ingen Gyldighed her, og den nærmer sig mere til at være en fuld-