Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

11 siges f. Ex.1): „Ilden har sin Varme i Materie, og hvis Varmen var noget, der kunde skilles fra, vilde den ikke kunne paa- virkes. Men det er uden Tvivl umuligt, at Varmen kan skilles fra Ilden, som opvarmer.“ Ligeledes i alle de Ræsonnementer, der anstilles over Lege- mer, som i og for sig er kolde eller varme, forudsættss denne Anskuelse. Tankegangen i disse Ræsonnementer danner Grund- laget for mange Spekulationer helt op i det 17de Aarhundrede, hvorfor Udtalelser om dem anføres helt2). „Efter hvad der nylig er sagt, bør vi fortsætte Under- søgelsen af Legemer og angive, hvilke der blandt faste Lege- mer og Vædsker er varme eller kolde. De, som er af Vand, er i Almindelighed .kolde, hvis de ikke har en fremmed Varme, som Lud, Urin eller Vin. De som er af Jord, er i Alminde- lighed varme, som en Følge af Virkningen af den Varme, som har dannet dem, som Kalken og Asken. Man maa antage, at Materien er en Slags Kulde, thi da det tørre og fugtige er Materie, da de er passive Elementer ligesom ogsaa Legemer af disse Elementer er hovedsagelig Jord og Vand, og da disse, Jorden og Vandet, er karakteriserede ved Kulden, følger heraf øjensynligt, at alle de Legemer, som er absolut af et eneste af disse to Elementer, er snarest kolde, hvis de ikke modtager en fremmed Varme, saaledes som det Vand faar, der koger, eller det, som opvarmes ved at filtreres i Aske, idet dette Vand uddrager sin Varme af den Aske, det gaar igennem., i Betragt- ning af, at der i alle de Legemer, som har været udsat for Ild, altid bliver Varme tilbage i større eller mindre Mængde. ---- — De Legemer, som paa én Gang er af Jord og Vand, har Varme, thi de er næsten alle dannede ved Varmen, som har kogt dem; — — — men imidlertid------------— de Legemer, hvis Materie hovedsagelig er Vand, er kolde, thi det er Vandet, som er mest modsat Ilden, men de, hvor Jorden og Luften dominerer, er mest varme.“ ) De la prod. et destruc. I, 7, 12. 2) Met. 4, 11, 1.