Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
som jeg har tegnet det, hvorved jeg gennem c G antyder en
Væg og ved o et Hul, gennem hvilket Luften kan trænge ind,
naar Vædsken synker i B, og træde ud, naar den stiger.“
Antonini nævner ikke Drebbels Navn, men det vides som sagt
ad anden Vej, at Drebbel har givet Kong Jakob af England et
„Perpetuum mobile“. Man har et Brev1) fra Drebbel til Kongen
om dette Apparat, og heraf fremgaar det, at Drebbel mener at
have opdaget, at Varmen kan være og maa være den drivende
Kraft i de vigtigste Bevægelser i Naturen, saa at det er til-
ladeligt at mene, at det af Antonini beskrevne Apparat maa
stamme fra ham. Drebbel har aabenbart Anskuelser, som ud-
trykkes i et populært Værk fra Datiden paa følgende Maade:
„Was den Geist der Menschen entzückt ist eine wunderbare
Wirkung, deren Ursache unbekannt bleibt; giebt man zu er-
kennen was zu Grunde liegt, so geht das Vergnügen zur Hälfte
verloren; die Feinheit besteht darin, das, was geschieht, zur
Anschauung zu bringen, die zu Grunde liegende Kunst zu ver-
hüllen und bald dieser bald jener List sich zu bedienen, um
seine Stücke zur Geltung zu bringen.“ — Antonini faar Lyst
til at se, hvor stor Bevægelse Vandet kan faa i et Apparat som
Drebbels, og indretter sig da et lignende, hvor han anbringer
en Maalestok paa det Rør, hvori Vandet flytter sig; han har da
i Virkeligheden et Termoskop, men det ses ikke, at det er hans
Formaal at bruge det som saadant. — Imidlertid er der Vidnes-
byrd om, at Galilæi tidligt efter Læsning af Herons Værker har
indrettet sig et Apparat til at vise Luftudvidelsen ved Varmen.
Et Par af hans Elever fortæller, at han allerede omkring Aar
1600 viste dem et Apparat til dette Brug, der efter Beskrivelsen
var indrettet som Sanctorius’. F. Burchardt2), der grundigt har
undersøgt dette Spørgsmaal, tilskriver Galilæi den Ide at bruge
Luftudvidelsen til Termometermaalinger, og hans væsentligste
Grunde er at finde i Breve til Galilæi fra dennes Elev Sagredo.
Denne skriver d. 30te Juni 1612 til Galilæi, at der d. 13de
Juni i Padua er set et Apparat hos Sanctorius, med hvilket
) Epistola ad Brittannia Monarcham Jacobum: De perpetui mobile
inventione. Udgivet 1621.
2) Die Erfindung des Thermometers 1867.