Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
30 som jeg har tegnet det, hvorved jeg gennem c G antyder en Væg og ved o et Hul, gennem hvilket Luften kan trænge ind, naar Vædsken synker i B, og træde ud, naar den stiger.“ Antonini nævner ikke Drebbels Navn, men det vides som sagt ad anden Vej, at Drebbel har givet Kong Jakob af England et „Perpetuum mobile“. Man har et Brev1) fra Drebbel til Kongen om dette Apparat, og heraf fremgaar det, at Drebbel mener at have opdaget, at Varmen kan være og maa være den drivende Kraft i de vigtigste Bevægelser i Naturen, saa at det er til- ladeligt at mene, at det af Antonini beskrevne Apparat maa stamme fra ham. Drebbel har aabenbart Anskuelser, som ud- trykkes i et populært Værk fra Datiden paa følgende Maade: „Was den Geist der Menschen entzückt ist eine wunderbare Wirkung, deren Ursache unbekannt bleibt; giebt man zu er- kennen was zu Grunde liegt, so geht das Vergnügen zur Hälfte verloren; die Feinheit besteht darin, das, was geschieht, zur Anschauung zu bringen, die zu Grunde liegende Kunst zu ver- hüllen und bald dieser bald jener List sich zu bedienen, um seine Stücke zur Geltung zu bringen.“ — Antonini faar Lyst til at se, hvor stor Bevægelse Vandet kan faa i et Apparat som Drebbels, og indretter sig da et lignende, hvor han anbringer en Maalestok paa det Rør, hvori Vandet flytter sig; han har da i Virkeligheden et Termoskop, men det ses ikke, at det er hans Formaal at bruge det som saadant. — Imidlertid er der Vidnes- byrd om, at Galilæi tidligt efter Læsning af Herons Værker har indrettet sig et Apparat til at vise Luftudvidelsen ved Varmen. Et Par af hans Elever fortæller, at han allerede omkring Aar 1600 viste dem et Apparat til dette Brug, der efter Beskrivelsen var indrettet som Sanctorius’. F. Burchardt2), der grundigt har undersøgt dette Spørgsmaal, tilskriver Galilæi den Ide at bruge Luftudvidelsen til Termometermaalinger, og hans væsentligste Grunde er at finde i Breve til Galilæi fra dennes Elev Sagredo. Denne skriver d. 30te Juni 1612 til Galilæi, at der d. 13de Juni i Padua er set et Apparat hos Sanctorius, med hvilket ) Epistola ad Brittannia Monarcham Jacobum: De perpetui mobile inventione. Udgivet 1621. 2) Die Erfindung des Thermometers 1867.