Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
man kunde maale Varme og Kulde med en Passer, og at han
havde faaet lavet flere for at gøre Forsøg med dem; han sender
et Exemplar og haaber at høre, at det har vakt stor Beundring.
D. 9de Maj 1613 omtaler Sagredo igjen Sagen og skriver: „Det
Instrument til Maaling af Varme, som er opfunden af Eder, har
jeg nu bragt i en bekvemmere og mere udsøgt Form.“ D. 15de
Maj 1615 skriver Sagredo udtrykkeligt, at Galilæi har skrevet
til ham, at han er den første Forfærdiger og Opfinder af Termo-
metret. Galilæi maa vel efter dette antages at have gjort Sagredo
opmærksom paa, at han tidligere har konstrueret et Apparat til
samme Brug som Sanctorius’. — Sagredo selv bruger strax
Instrumentet til forskellige Maalinger, og man kan paa Grund-
lag af, hvad der her er beskrevet om de i Datiden gængse, fra
Oldtiden overleverede Anskuelser, forstaa den store Interesse,
de har for ham. Han fortæller, at han har iagttaget, at om
Vinteren er Luften koldere end Is og Sne, „at Vandet i Brøn-
dene er koldere om Vinteren end om Sommeren, og jeg for min
Del tror, at dette ogsaa finder Sted ved Kilder og underjordiske
Rum, skjønt vor Følesans dømmer anderledes“, at Blanding af
Sne og Salt er koldere end Sne. Der er desuden Diskussion
mellem ham og Galilæi om Grunden til, at Vandet — eller
efter de senere Breve Vinen — stiger og falder i Termometret,
og der gives en Forklaring, der forbindes med Theorien om
Umuligheden af et Vakuum, saa man ser, at for Galilæis Elever
er de gamle Theorier lyslevende. — Det er da efter dette
Sanctorius og Galilæi og hans Elever, der har indrettet det
gamle Luftudvidelsesapparat til Maaling af Varmetilstande.
Af Breve til Galilæi fremgaar det endvidere, at Drebbel i
1610 har givet Kejser Rudolph i Prag et Perpetuum mobile
baseret paa det samme Princip som Kong Jakobs, men af en
anden Form. Wohlwill gør opmærksom paa, at Beskrivelsen passer
meget godt med omstaaende Tegning (Fig. 7), der forestiller to
Kugler, den ene aaben, den anden lukket, forbundne med et
halvmaaneformet Rør med Vædske; men Termometre af dette
Udseende var netop i Brug i det 17de Aarhundrede. Wohlwill
mener nu, at af de to Former af Termometre, der var i Brug i
Begyndelsen af det 17de Aarhundrede — den udelte Form med
to Kugler i Lighed med omstaaende og den Sanctorius-Galilæiske