Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
31 man kunde maale Varme og Kulde med en Passer, og at han havde faaet lavet flere for at gøre Forsøg med dem; han sender et Exemplar og haaber at høre, at det har vakt stor Beundring. D. 9de Maj 1613 omtaler Sagredo igjen Sagen og skriver: „Det Instrument til Maaling af Varme, som er opfunden af Eder, har jeg nu bragt i en bekvemmere og mere udsøgt Form.“ D. 15de Maj 1615 skriver Sagredo udtrykkeligt, at Galilæi har skrevet til ham, at han er den første Forfærdiger og Opfinder af Termo- metret. Galilæi maa vel efter dette antages at have gjort Sagredo opmærksom paa, at han tidligere har konstrueret et Apparat til samme Brug som Sanctorius’. — Sagredo selv bruger strax Instrumentet til forskellige Maalinger, og man kan paa Grund- lag af, hvad der her er beskrevet om de i Datiden gængse, fra Oldtiden overleverede Anskuelser, forstaa den store Interesse, de har for ham. Han fortæller, at han har iagttaget, at om Vinteren er Luften koldere end Is og Sne, „at Vandet i Brøn- dene er koldere om Vinteren end om Sommeren, og jeg for min Del tror, at dette ogsaa finder Sted ved Kilder og underjordiske Rum, skjønt vor Følesans dømmer anderledes“, at Blanding af Sne og Salt er koldere end Sne. Der er desuden Diskussion mellem ham og Galilæi om Grunden til, at Vandet — eller efter de senere Breve Vinen — stiger og falder i Termometret, og der gives en Forklaring, der forbindes med Theorien om Umuligheden af et Vakuum, saa man ser, at for Galilæis Elever er de gamle Theorier lyslevende. — Det er da efter dette Sanctorius og Galilæi og hans Elever, der har indrettet det gamle Luftudvidelsesapparat til Maaling af Varmetilstande. Af Breve til Galilæi fremgaar det endvidere, at Drebbel i 1610 har givet Kejser Rudolph i Prag et Perpetuum mobile baseret paa det samme Princip som Kong Jakobs, men af en anden Form. Wohlwill gør opmærksom paa, at Beskrivelsen passer meget godt med omstaaende Tegning (Fig. 7), der forestiller to Kugler, den ene aaben, den anden lukket, forbundne med et halvmaaneformet Rør med Vædske; men Termometre af dette Udseende var netop i Brug i det 17de Aarhundrede. Wohlwill mener nu, at af de to Former af Termometre, der var i Brug i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede — den udelte Form med to Kugler i Lighed med omstaaende og den Sanctorius-Galilæiske