Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

32 Form — stammer den første fra Drebbels Perpetuum mobile. Da Lufttrykkets Virkning blev bekendt, omdannedes det udelte til en Slags Differentialtermometer, ved at man lukkede den ene Kugle og indesluttede den i en Kasse for at beskytte den mod Variationer i Varmegrad; Wohlwill angiver, at dette ændrede Termometer brugtes i Nederlandene; at det i hvert Fald maa have voldet Vanske- lighed at faa det indført, kan man se af, at den bekendte Læge van Helmont1), hvor han af theoretiske Grunde beskriver et Termometer som Fig. 8, hvor A og D er Kugler med Luft og B C en Vædskedraabe, udtrykkeligt hævder, at Hullet i D ikke maa lukkes. Derimod findes et Termometer med et For- søg paa Lukning beskrevet hos vor Landsmand Jakob Fincke i den ovennævnte Disputats „De Thermoscopio“ fra 1655: „XIV. Skjønt Drebelius ikke udtrykkelig beskrevet Maaden til at lave Instrumentet, det dog ikke være vanskeligt at efterligne Kunst for den, der betragter selve Sagen. XV. Man tager nemlig, som Billedet (Fig. 9) viser, et Glas, der er lukket i den øvre Ende ved en hul Kugle, med lang og smal Hals, noget lignende som det Kemikerne kalder en „Fiol“. I dette Rør helder man lidt efter lidt — hvilket er nødvendigt, da det er saa snæ- vert — en eller anden Vædske ligegyldig af hvad Art (Spiritus vini er bedst paa Grund af Vinterkulden, og den skal være farvet, for at man kan skælne Graderne) til Midten eller lidt mere. Naar man saa har gjort det, stikker man Spidsen af det nedadvendte Rør ned i et Glas eller en Krukke med smal Hals, der' indeholder saa meget af oven- nævnte Vædske, at det rager tilstrækkeligt højt op over Fiolens Munding, til at der ikke kan trænge noget af den ydre Luft har vil hin B C Fig- 8. !) Ortus medicinæ 1648 (S. 64).