Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
39 umuligt at lave en Tavle, der indeholder „all known instances which agree in the same nature“ og karakteristisk nok hedder da ogsaa § 28 blot: „other instances“. Tabel II: Proximate instances wanting the nature of heat. At fremstille en saadan Tabel er naturligvis endnu mere uover- kommeligt end at lave den første. Den indledes da ogsaa med den Bemærkning1), at ,,thez want of the given nature must, inquired into/more particularly in objects which have a very , close connection with those others in which it is present and manifest“. Denne Tabel fremtræder da som en Række Bemærk- r>- ninger og Betragtninger knyttet til den første; under disse viser den gamle Opfattelse sig atter, men dog paa en Del Punkter ledsaget af Opfordring til ved Forsøg at faa Tingene nærmere undersøgt, saaledes f. Ex. ved Omtale af Kældertemperatur paa forskellige Aarstider. Tabel III: Table of the degrees or,- comparative jnstances^pf^ heat. Denne viser atter de gamle Anskuelser lyslevende^Jnder- søgelsen eller Bemærkningerne deles i to Dele, dem, der an- gaar „potentielt“ varme Legemer og dem, der angaar de „actuelt“ varme. Det viser sig her som hos Aristoteles, hvor vanskeligt det er at blive paa det rene med, hvilke Ting der skal kaldes varme og hvilke kolde, altsaa at faa Begrebet Varmegrader fastslaaet. Af disse Tabeller uddrages en 4de2): IV. ,4/z example of the exclusive table or of the rejection of natures from the form of heat. Dernæst følger den positive Slutning, der uddrages af de foregaaende Tabeller3 4): „From the instances taken collectively as well as singly the nature whose limit is heat appears to be motionf Det forklares i Tilknytning hertil, at Meningen ikke er, at Bevægelse kan frembringe Varme og Varme Bevægelse — skønt det kan være rigtigt nok — men „that^j the very essence 0 1. c. S. 458. 2) I. c. S. 475. 8) 1. c S. 477. 4) 1. c. S. 478.