Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
umuligt at lave en Tavle, der indeholder „all known instances
which agree in the same nature“ og karakteristisk nok hedder
da ogsaa § 28 blot: „other instances“.
Tabel II: Proximate instances wanting the nature of heat.
At fremstille en saadan Tabel er naturligvis endnu mere uover-
kommeligt end at lave den første. Den indledes da ogsaa med
den Bemærkning1), at ,,thez want of the given nature must,
inquired into/more particularly in objects which have a very ,
close connection with those others in which it is present and
manifest“. Denne Tabel fremtræder da som en Række Bemærk- r>-
ninger og Betragtninger knyttet til den første; under disse viser
den gamle Opfattelse sig atter, men dog paa en Del Punkter
ledsaget af Opfordring til ved Forsøg at faa Tingene nærmere
undersøgt, saaledes f. Ex. ved Omtale af Kældertemperatur paa
forskellige Aarstider.
Tabel III: Table of the degrees or,- comparative jnstances^pf^
heat. Denne viser atter de gamle Anskuelser lyslevende^Jnder-
søgelsen eller Bemærkningerne deles i to Dele, dem, der an-
gaar „potentielt“ varme Legemer og dem, der angaar de „actuelt“
varme. Det viser sig her som hos Aristoteles, hvor vanskeligt
det er at blive paa det rene med, hvilke Ting der skal kaldes
varme og hvilke kolde, altsaa at faa Begrebet Varmegrader
fastslaaet.
Af disse Tabeller uddrages en 4de2):
IV. ,4/z example of the exclusive table or of the rejection
of natures from the form of heat.
Dernæst følger den positive Slutning, der uddrages af de
foregaaende Tabeller3 4):
„From the instances taken collectively as well as singly
the nature whose limit is heat appears to be motionf
Det forklares i Tilknytning hertil, at Meningen ikke er, at
Bevægelse kan frembringe Varme og Varme Bevægelse —
skønt det kan være rigtigt nok — men „that^j the very essence
0 1. c. S. 458.
2) I. c. S. 475.
8) 1. c S. 477.
4) 1. c. S. 478.