Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

41 Forbindelse med visse Atomer, hvis Størrelse, Form og Bevæ- gelse maa kendes. Varmen kan da ikke være noget abstrakt, en nøgen og solitær Egenskab, men maa skyldes noget substantielt.\ Gassendi fastslaar da som sin Anskuelse, at Varmen skyldes en Sværm af kugleformede Atomer i hurtig Bevægelse. Disse Atomer er ikke i sig selv varme, men kan dog kaldes varme- givende, forsaavidt som de frembringer de Virkninger, som er karakteristiske for det, der kaldes Varme; Gassendi har imid- lertid begyndt sin Fremstilling med at fastslaa, at disse er Ind- trængen, Adskillelse eller Udvidelse og Opløsning. Ilden har Varmeatomer i den højeste Grad; men der er desuden andre Stoffer, som har disse Varmeatomer i sig, dels saadanne, som Folk kalder varme, saasom Vin og Peber, men ogsaa saadanne som Vox og Brænde, som naar de antændes, sender Varme til andre Ting. Disse Stoffer har Varmen „potestate“, d. v. s. som Mulighed, saa at de kan give Varme til andre Ting, hvilket betyder, at de, naar deres Varmeatomer frigøres, kan paavirke andre Ting ved disses Hjælp. Hvorledes kan da disse Varme- eller Ildatomer frigøres? Dette kan ske paa to Maader: Ved at de ydre Hindringer ryddes til Side, „Fængselsmurene borttages“, og ved at de op- hobede Varmeatomer ved Stød sættes i Bevægelse. Det første sker f. Eks. naar Brændselet antændes, Flammen aabner for Varmeatomerne, og de strømmer ud i store Mængder. Det andet kan indtræffe, naar nogle Varmeatomer er sat i Frihed og saa møder en Modstand fra noget, der er stillet omkring, hvorved de drives tilbage og støder til de andre; saadant finder Sted, naar Hvede, Gødning eller den Slags holdes indelukkede; af denne Grund optræder da det, som Folk kalder Antiperi- stase. Paa denne Maade opstaar ogsaa den Varme, der viser sig ved Gæring, Fordøjelse, Forraadnelse, ligeledes den store Varme, der opstaar ved Læskning af Kalk; denne indeholder nemlig i sig „potestate“ en stor Mængde Varmeatomer, af hvilke nogle er frigjorte; de øvrige Varmeatomer frigøres ved, at de første støder paa Vandet udenom, kastes tilbage og støder til de andre, og disse kommer da i saa hurtig Bevægelse, at de kan bryde ud. Hvis Kældere virkelig er varmere om Vinteren