Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
end om Sommeren, maa det forklares paa samme Maade, men
Gassendi betvivler det, fordi han har set Olie blive uklar i
en Kælder om Vinteren, men ikke om Sommeren.
Herigennem er altsaa Begreberne Potentiel Varme og
Antiperistasis bragte i Overensstemmelse med hans Varme-
theori.
Ogsaa de almindeligst sete Virkninger af Opvarmning finder
deres Forklaring igennem Theorien.
De Stoffer, der bedst kan bevare Varmeatomer i sig, fængsle
dem, saa at de vanskeligt bevæger sig, er de fede og klæbrige;
disse kan derfor fænge Ild. Andre Vædsker som f. Ex. Vand
har kun Varme udefra, men gemmer vanskeligt Varmeatomer i
sig; tænder man Ild under Vand trænger Varmeatomerne ind i
det, men de gaar efterhaanden bort igen, og Vandet svinder i
Vægt, fordi Varmeatomerne river Vanddele med som
Damp — altsaa forstaas Fordampning ud fra Theorien.
Udvidelse ved Varmen forstaas ligeledes, thi ved Varme-
atomernes Indtrængen spredes Stoffet. Saaledes vil Vand, der
fylder en Kedel halvt, under Kogningen - boble op og fylde
den helt.
En Masse almindeligt kendte Ting forstaas ud fra denne
Anskuelse om Varmens Natur: Tørt Brænde er bedre end
vaadt, og ren Sprit mere brændbar end den, der er
blandet med Vand, thi Vandet skal ud, inden Ildatomerne i
Brændselet kan frigøres (Meningen er vistnok, at Varmeatomerne
trænger ind i Vand og gaar bort med Smaadele af dette under
Fordampningen, saa at de ikke arbejder paa at lukke op for
Brændselets Ilddele).
Sten brænder ikke, da den er for kompakt til' at rumme
Ilddele, dog gælder dette ikke om Flintesten; den har Ild-
atomer i sig, hvilket ses, naar man slaar den og derved ryster
dens Dele; da frigøres nogle Ildatomer og springer frem. Kalk-
sten kan ogsaa gemme Varmeatomer.
Kalken er varmere end en Flamme, og Grunden til,
at dette siges, er, at der er saa mange Varmeatomer skjult i
Kalken, og naar disse frigøres i store Mængder, brænder de
en Haand stærkere end en Flamme, som Haanden føres igen-
nem, fordi de i denne frigøres mere sukcessivt.