Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
42 end om Sommeren, maa det forklares paa samme Maade, men Gassendi betvivler det, fordi han har set Olie blive uklar i en Kælder om Vinteren, men ikke om Sommeren. Herigennem er altsaa Begreberne Potentiel Varme og Antiperistasis bragte i Overensstemmelse med hans Varme- theori. Ogsaa de almindeligst sete Virkninger af Opvarmning finder deres Forklaring igennem Theorien. De Stoffer, der bedst kan bevare Varmeatomer i sig, fængsle dem, saa at de vanskeligt bevæger sig, er de fede og klæbrige; disse kan derfor fænge Ild. Andre Vædsker som f. Ex. Vand har kun Varme udefra, men gemmer vanskeligt Varmeatomer i sig; tænder man Ild under Vand trænger Varmeatomerne ind i det, men de gaar efterhaanden bort igen, og Vandet svinder i Vægt, fordi Varmeatomerne river Vanddele med som Damp — altsaa forstaas Fordampning ud fra Theorien. Udvidelse ved Varmen forstaas ligeledes, thi ved Varme- atomernes Indtrængen spredes Stoffet. Saaledes vil Vand, der fylder en Kedel halvt, under Kogningen - boble op og fylde den helt. En Masse almindeligt kendte Ting forstaas ud fra denne Anskuelse om Varmens Natur: Tørt Brænde er bedre end vaadt, og ren Sprit mere brændbar end den, der er blandet med Vand, thi Vandet skal ud, inden Ildatomerne i Brændselet kan frigøres (Meningen er vistnok, at Varmeatomerne trænger ind i Vand og gaar bort med Smaadele af dette under Fordampningen, saa at de ikke arbejder paa at lukke op for Brændselets Ilddele). Sten brænder ikke, da den er for kompakt til' at rumme Ilddele, dog gælder dette ikke om Flintesten; den har Ild- atomer i sig, hvilket ses, naar man slaar den og derved ryster dens Dele; da frigøres nogle Ildatomer og springer frem. Kalk- sten kan ogsaa gemme Varmeatomer. Kalken er varmere end en Flamme, og Grunden til, at dette siges, er, at der er saa mange Varmeatomer skjult i Kalken, og naar disse frigøres i store Mængder, brænder de en Haand stærkere end en Flamme, som Haanden føres igen- nem, fordi de i denne frigøres mere sukcessivt.