Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
Hvorfor mon kogende Vand brænder stærkt og
smeltede Metaller endnu stærkere? Vandet brænder, fordi
de Ildatomer, der er gaaet ind i det, igen søger ud til Om-
givelserne; Metallerne brænder stærkere, fordi de indeholder
flere, da de har mere Fedt i sig (er tættere). Guldet brænder
mest; glødende Jærn kan antænde Hør, ikke som Jærn, men
ved de Ildatomer, det har.
Der skal Tid til, at Varmen skal virke. Grunden er,
at de første Varmeatomer, der prøver paa at trænge ind i et
Legeme, delvis kastes tilbage og maa standses af de næste for
at kunne faa Kraft til at trænge ind. For Exempel vil en
Haand ikke brændes, naar den føres hurtigt gennem en Flamme,
men vel, naar den holdes roligt deri.
Forskellige Grader af Varme f. Eks. i Vand, forklares
ved det forskellige Antal Ildatomer, der er trængt ind deri.
Han nævner, at Lægerne plejer at regne med 4 Grader, men
Fysikerne med 8, men der er uendelig mange.
Aristoteles siger, at Varmen samler det ensartede og ud-
skiller det uensartede. Gassendi hævder, at det vel er rig-
tigt, at Varmen udskiller det uensartede, f. Eks. dannes der
Slagger ved Smeltning af Metal, ved Smeltning af Is udskilles
Smaasten og Grus, men dette ligger i, at Varmens Virkning i
det hele er at adskille, og ved fortsat Virkning vil Varme-
atomerne ogsaa adskille det homogene, mens for Aristoteles
var dens samlende Virkning det primære.
Kulden. At Kulde blot er en Berøvelse af Varme afvises
til Dels med de samme Grunde, som allerede Plutarch anvendte.
Først fastslaas, hvori Kuldens særlige Virkninger bestaar; de
maa være de modsatte af Varmens og maa derfor være at
samle og at sammenfæste. Kuldens Virkninger maa antages
at skyldes særlige Atomer, og disse maa da have en saadan
Form, at de kan fremkalde de nævnte Virkninger. Gassendi
antager, at de har Form af Tetraedre, og er deri i Overens-
stemmelse med Epikur, mens nogle har tillagt Demokrit den
Mening, at de var kubiske. Gassendi har flere Grunde til
at antage denne Form. Den er Varmeatomernes mest modsat,
idet den er det regulære Legeme, der begrænses af det færreste
Antal Flader, mens Kugleformen kan betragtes som sammensat