Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
43 Hvorfor mon kogende Vand brænder stærkt og smeltede Metaller endnu stærkere? Vandet brænder, fordi de Ildatomer, der er gaaet ind i det, igen søger ud til Om- givelserne; Metallerne brænder stærkere, fordi de indeholder flere, da de har mere Fedt i sig (er tættere). Guldet brænder mest; glødende Jærn kan antænde Hør, ikke som Jærn, men ved de Ildatomer, det har. Der skal Tid til, at Varmen skal virke. Grunden er, at de første Varmeatomer, der prøver paa at trænge ind i et Legeme, delvis kastes tilbage og maa standses af de næste for at kunne faa Kraft til at trænge ind. For Exempel vil en Haand ikke brændes, naar den føres hurtigt gennem en Flamme, men vel, naar den holdes roligt deri. Forskellige Grader af Varme f. Eks. i Vand, forklares ved det forskellige Antal Ildatomer, der er trængt ind deri. Han nævner, at Lægerne plejer at regne med 4 Grader, men Fysikerne med 8, men der er uendelig mange. Aristoteles siger, at Varmen samler det ensartede og ud- skiller det uensartede. Gassendi hævder, at det vel er rig- tigt, at Varmen udskiller det uensartede, f. Eks. dannes der Slagger ved Smeltning af Metal, ved Smeltning af Is udskilles Smaasten og Grus, men dette ligger i, at Varmens Virkning i det hele er at adskille, og ved fortsat Virkning vil Varme- atomerne ogsaa adskille det homogene, mens for Aristoteles var dens samlende Virkning det primære. Kulden. At Kulde blot er en Berøvelse af Varme afvises til Dels med de samme Grunde, som allerede Plutarch anvendte. Først fastslaas, hvori Kuldens særlige Virkninger bestaar; de maa være de modsatte af Varmens og maa derfor være at samle og at sammenfæste. Kuldens Virkninger maa antages at skyldes særlige Atomer, og disse maa da have en saadan Form, at de kan fremkalde de nævnte Virkninger. Gassendi antager, at de har Form af Tetraedre, og er deri i Overens- stemmelse med Epikur, mens nogle har tillagt Demokrit den Mening, at de var kubiske. Gassendi har flere Grunde til at antage denne Form. Den er Varmeatomernes mest modsat, idet den er det regulære Legeme, der begrænses af det færreste Antal Flader, mens Kugleformen kan betragtes som sammensat