Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
af uendelig mange; endvidere er Tetraederformen paa Grund
af sine Spidser mindre skikket til at bevæge sig i Legemerne
end Kuglen og vil derfor lettere sætte sig fast og derved sam-
menfæste de forskellige Dele.
Platon har antaget, at Varmeatomerne er spidse, for at
forklare, at Varmen stikker og brænder, men Kuglerne kan
ligesaa godt stikke, da de er saa overordentlig smaa; Kuldens
Atomer stikker netop, og de Fornemmelser, der fremkaldes af
de to Arter, kan ligne hinanden, saa at man undertiden siger,
at Kulden brænder.
Ligesom Varmen kan Kulden dels være virksomt, dels
potentielt til Stede; virksomt f. Ex. i Nordenvinden, potentielt
f. Ex. i Salpeter.
Dernæst bliver Spørgsmaalet „Primum frigidum“ at under-
søge, og det lyder her saaledes. Hører Kuldeatomerne til et
særligt af Elementerne, ligesom Varmeatomerne hører til Ilden,
saa at dette kunde kaldes Primum frigidum? Baade Stoikernes
Anskuelse, at Luft er pr. fr., og Empedocles og Strabos —
støttet af Aristoteles — at Vand er det, afvises. Begge kan
modtage baade Varme- og Kuldeatomer fra andre Ting, men
er ikke særligt Hjemsted for dem.
Mest Mening er der i at tale om Luften som pr. fr., da
Kuldeatomerne lettest bevæger sig i denne og derved lettest
kan afgives til andre Legemer, i hvis Porer ogsaa Luften kan
trænge ind. Jorden kan heller ikke betragtes som pr. fr., der
kommer ud fra den baade varme og kolde Vinde, baade varme
og kolde Kilder, der findes baade varme og kolde Egne; den
er hverken varm eller kold af sin egen Natur; derimod er der
en Mulighed for, at et saadant Stof som Salpeter og de dermed
beslægtede væsentlig bestaar af Kuldeatomer, da det ikke kan
opløses i Vand, uden at det bringer det til at fryse, og afkøler
alt, hvad der bliver berørt af det, og ved at gaa over til Damp
laver kold Vind.
Altsaa: det maa antages, at der er en særlig Art af smaa
Legemer — hvad enten Salpeter eller ikke — der skaber
Kulde, d. e., gør Legemerne ved deres Udløsning virksomt
kolde fra at have været det potentielt.
Varme- og Kuldeatomer frastøder hinanden. Dette