Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
44 af uendelig mange; endvidere er Tetraederformen paa Grund af sine Spidser mindre skikket til at bevæge sig i Legemerne end Kuglen og vil derfor lettere sætte sig fast og derved sam- menfæste de forskellige Dele. Platon har antaget, at Varmeatomerne er spidse, for at forklare, at Varmen stikker og brænder, men Kuglerne kan ligesaa godt stikke, da de er saa overordentlig smaa; Kuldens Atomer stikker netop, og de Fornemmelser, der fremkaldes af de to Arter, kan ligne hinanden, saa at man undertiden siger, at Kulden brænder. Ligesom Varmen kan Kulden dels være virksomt, dels potentielt til Stede; virksomt f. Ex. i Nordenvinden, potentielt f. Ex. i Salpeter. Dernæst bliver Spørgsmaalet „Primum frigidum“ at under- søge, og det lyder her saaledes. Hører Kuldeatomerne til et særligt af Elementerne, ligesom Varmeatomerne hører til Ilden, saa at dette kunde kaldes Primum frigidum? Baade Stoikernes Anskuelse, at Luft er pr. fr., og Empedocles og Strabos — støttet af Aristoteles — at Vand er det, afvises. Begge kan modtage baade Varme- og Kuldeatomer fra andre Ting, men er ikke særligt Hjemsted for dem. Mest Mening er der i at tale om Luften som pr. fr., da Kuldeatomerne lettest bevæger sig i denne og derved lettest kan afgives til andre Legemer, i hvis Porer ogsaa Luften kan trænge ind. Jorden kan heller ikke betragtes som pr. fr., der kommer ud fra den baade varme og kolde Vinde, baade varme og kolde Kilder, der findes baade varme og kolde Egne; den er hverken varm eller kold af sin egen Natur; derimod er der en Mulighed for, at et saadant Stof som Salpeter og de dermed beslægtede væsentlig bestaar af Kuldeatomer, da det ikke kan opløses i Vand, uden at det bringer det til at fryse, og afkøler alt, hvad der bliver berørt af det, og ved at gaa over til Damp laver kold Vind. Altsaa: det maa antages, at der er en særlig Art af smaa Legemer — hvad enten Salpeter eller ikke — der skaber Kulde, d. e., gør Legemerne ved deres Udløsning virksomt kolde fra at have været det potentielt. Varme- og Kuldeatomer frastøder hinanden. Dette