Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

45 ses af et Eksperiment. Naar en Flaske med Vin anbringes i meget kold Luft, dannes der i den en Skorpe af Is; slaas denne itu, er der indenfor Isen en meget brændbar Vædske, hvilket betyder, at Varmeatomerne er drevne indad af Kulden. Kuldeatomerne antages større og tungere end Varmeato- merne. Herved kan det forstaaes, at en Luftstrøm, der blæses ud af Munden, føles kold, naar man blæser med sammenknebne Læber, varm, naar man blæser med aaben Mund. Den Luft- strøm, der gaar ud, bestaar i alle Tilfælde for en stor Del af Varmeatomer, men tillige er der nogle Kuldeatomer med; da de er større og tungere end Varmeatomerne, vil de, naar de først er sat i Gang, gaa længere og kraftigere frem, mens Varmeatomerne lettere spreder sig i Luften. Blæser man med aaben Mund, er den udgaaende Luftstrøm større, og Varme- atomerne spreder sig ikke saa hurtigt, da der er mange af dem; er Munden sammenklemt, er Strømmen smal; den føles varm tæt ved Munden, men da den indeholder færre Varmeatomer, spredes de hurtigere, og kun Kuldeatomerne bliver ved i den rette Linie, hvorfor Strømmen føles kold. Hermed er da i Hovedtræk gjort Rede for Gassendis stof- lige Varmetheori; at Varmen skyldes en særlig Substans ved- blev at være Hovedanskuelsen lige til „den mekaniske Varme- theori “s Dage i Midten af det 19de Aarhundrede; derimod hørte man tidligere op med at tænke sig et særligt Kuldestof. Det 17de Aarhundrede har imidlertid ogsaa sin „mekaniske Varmetheori“, nemlig Descartes’. Den er ikke saa udformet i Enkeltheder som Gassendis og staar i Forbindelse med hele Descartes’ Kosmogoni; det følgende er en kort Redegørelse for hans Anskuelser om Varmens Natur, idet saa meget af Kosmo- gonien medtages, som er nødvendigt for Forstaaelsen1). 3dje Del af „Principia“ indeholder en Kosmogoni. Ma- terien er karakteriseret ved, at den har Udstrækning. Materien ) „Principia Philosophise“ 1644. Der refereres efter en fransk Oversættelse: „Les principes de la Philosophie“ 1647. Oversættelsen er foretagen af en Ven af Descartes og er gennemset af denne, og en Del af Tilføjelserne til Udg. fra 1644 menes foretaget af selve Descartes. Et gammelt Manuskript til Oversættelsen havde Anmærkninger med Des- cartes’ Haandskrift.