Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
Dele. En Antænding med Brændglas sender 1ste Element ind,
et Slag f. Ex. af Staal mod Flintesten fremkalder hurtig Bevæ-
gelse og derved Ild. — Tilsyneladende er da Descartes Varme-
theori en Blanding af en stoflig og en Bevægelsestheori, men
i Virkeligheden er den af ren mekanisk Natur, da Forskellen
mellem Elementerne bunder i Bevægelsesforskelle.
Disse Theorier var vel et Forsøg paa at erstatte det fra
Oldtiden overleverede med noget bedre, men var dog i en vis
Forstand ikke væsensforskellige fra disse; de skyldes aaben-
bart en Tilbøjelighed til at theoretisere paa et løst Iagttagelses-
grundlag og til at fremsætte Theorier, som vel staar i Over-
ensstemmelse med dette, men som er af den Art, at de ikke
har Konsekvenser, der kan udtrykkes i Tal. Netop i denne
Mangel paa Præcision ligger det, at de har saa langt et Liv;
det er baade vanskeligt at faa dem bekræftede og omstyrtede1).
Det nye, som det 17de Aarhundrede giver, ligger paa dette
Omraade i, at Sansen vaagner for gennem Experimente! at
skaffe et solidere Fond af Kendsgerninger,- der kan føre til
) Som et Exempel paa hvad der kunde fremsættes af Theori i Da-
tiden anfører jeg i den følgende Anmærkning én, der skyldes Professor
J. Finckius; den fremsættes i en Disputats: „De frigoris natura“.
Hafnia 1652.
„I nærværende Disputats har vi søgt at finde det sande og primære,
ja universelle Subjekt for den universelle Kulde (Thesis I)“.
„Thi ved alle rettænkende Filosofers Meningstilkendegivelse er det
almindeligt antaget og bevist, at Vandet, foruden de andre Egenskaber,
som de tilskriver det, efter sin Natur er koldt, ja det allerkoldeste,
og. det er noget, som er saaledes skabt, at det er mere skikket end nogen
anden Ting i Verden til at bære denne Egenskab og udbrede den til alle
Ting. (Thesis 2).“
„Og derfor har vi ved mange Beviser godtgjort og fastslaaet, at det
er det primære Grundlag, hvorpaa man bedst kan opbygge hele Læren
om Kuldens Natur og Egenskaber.“ (Thesis 3).
„Men fordi vi ikke kan være tilstrækkelig sikre paa Vandets Ka-
rakter og Oprindelse uden Kendskab til alle Tings første Oprindelse, saa
4