Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

50 sikrere begrundede Love for Varmens Virkninger. Dette ny er tydeligst og bedst repræsenteret i Beretningen fra Accademia del cimento fra 1667. Den indeholder slet ikke theoretiske Betragtninger, men kun Beskrivelse af nye Instrumenter og de Forsøg, der er gjorte med disse. Til de benyttede nye Instru- menter hører netop de senere saa berømte florentinske Termo- metre, og der gøres ved deres Hjælp en Mængde interessante Forsøg; nogle af disse viser klart, at Antiperistasisprincippet er har vi lært af Skabelseshistorien, at Vandene i Begyndelsen er bievne delte ved den paa den anden Dag skabte Himmel- hvælving, saaledes at nogle Vande var over Himmelhvæl- vingen, andre under den, som det i sin Tid udførligere er bleven paavist“ (Thesis 4). Efter en længere Bevisførelse slutter han dernæst: „Det er altsaa ganske sikkert, at de himmelske Vande er anbragte over Stjernerne ... at en Del gik over til Værk- stedet for det Lys, som har Herredømmet over Natten, og at en Del, der blev løftet højere, endog blev hævet over Him- lenes Himle, som Skriften siger“ (Thesis 20). „Da det altsaa ud fra i Sandhed første og umiddelbare og derfor usvigelige Principer hidtil, som jeg haaber, tilstrækkelig er sagt og lært, at en Del af de ved Verdens Begyndelse skabte Vande blev anbragt for- oven, og hvis vi tror den hellige Skrift, som vi er forpligtede til at tro den, endog blev hævet over Himlene, saa vil vi ogsaa anvende denne Ting paa Mælkevejen“ (Thesis 25). „Og ligesom Solen er og anses for den universelle Kilde til Varme i Verden, saaledes er det nødvendigt, at ogsaa Kulden har et Subjekt“. „Hertil bestemmer vi blandt andet dette allerede ret udførligt be- skrevne Himmellegeme“ — nemlig Mælkevejen. Herefter følger saa „Beviser“ for Mælkevejens Kuldevirkninger, hvor stadig Samtidighed forvexles med Aarsag. Thomas Bartholin omtaler denne Theori med en vis Anerkendelse i „De nivis usu medico“, hvor han skriver (Cap. III. p. 16): „Det er sikkert, at Is optager et større Rum end Vandet, saa at det er nødven- digt, at der er kommet noget til, hvad enten det er Luft eller kolde Atomer, eller noget, der er kommet ned fra Mælkevejen, som min højt- ærede Onkel Jacob Finchius siger i sin anden Disputats om Kulden. Jakob Fincke skriver i Theses 19 i denne ovenomtalte Disputats om Kulden ... „i vort Aarhundrede, hvor Kunst og Videnskab er bragte næsten til den højeste Fuldendelse, har man begyndt at filosofere ganske anderledes over den Ting.“ Selv synes han ganske vist ikke paavirket af det ny i sin Tid.