Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
ningen vilde ske, at de kunde tage Beholderen op af Kulde-
blandingen, naar Vandet stod V2 Delemærke over dette, og da faa
at se, at Frysningen fuldbyrdedes. Ved Siden af de forskellige
Rumfang er der i Tabellen angivet, hvad Termometret i Kulde-
blandingen viste; denne Visning angiver aldeles ikke Vandets
Temperatur, men kun Temperaturen paa det Sted i Blandingen,
hvor Termometret er. Naar dette angives at staa stille under
Frysningen, betyder det blot, at Termometret nu har naaet Tem-
peraturligevægt med Kuldeblandingen. Experimentatorerne har
forresten selv en Bemærkning om, at man ikke kan vide, om
Vandet og Termometret har samme Temperatur, fordi Kulde-
blandingen ikke har ens Temperatur allevegne. Forsøget viser
blot, at Vandet har et Minimumsrumfang, men ikke ved hvilken
Temperatur dette ligger.
Forsøgsresultaterne meddeles i Almindelighed uden Kommen-
tar, og uden at der uddrages theoretiske Slutninger af dem.
Der byggedes da ogsaa i det 18de Aarhundrede Varmetheorier
op paa det Grundlag, at alle Legemer udvider sig ved Op-
varmning, og at Vandet er en Undtagelse i den Henseende blev
som sagt først konstateret igen i Slutningen af det 19de Aar-
hundrede.
Englænderen Robert Boyle er en Mand, der staar som
Repræsentant baade for den experimenterende og den theoreti-
serende Retning i Tiden. I hans tidligere Arbejder, f. Ex. „The
history of cold“ (1663), viser han sig som en udmærket Ex-
perimentator, og som en Mand, der forstaar at skatte kvantita-
tive Maalingers Værd og at udføre dem; han kan gøre sig klart,
hvilke Mangler hans Maaleapparater har og kan delvis afhjælpe
dem; han kan ogsaa gøre sig selv og andre Rede for, at det
første man maa være enige om, naar Maalinger med almen-
gyldigt Resultat skal udføres, er en vel defineret Enhed. Hans
Felttog med Experimentets Vaaben mod Antiperistasis lykkes
ham vel1). Han tager ogsaa Forestillingen om „Primum frigi-
dum“ op til Behandling2) og viser, dels ved Hjælp af lagt-
s) „Om Antiperist.“, S. 593.
2) I „Considerations and experiments touching the primum frigidum“
(i „The history of cold“, S. 412).