Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
52 ningen vilde ske, at de kunde tage Beholderen op af Kulde- blandingen, naar Vandet stod V2 Delemærke over dette, og da faa at se, at Frysningen fuldbyrdedes. Ved Siden af de forskellige Rumfang er der i Tabellen angivet, hvad Termometret i Kulde- blandingen viste; denne Visning angiver aldeles ikke Vandets Temperatur, men kun Temperaturen paa det Sted i Blandingen, hvor Termometret er. Naar dette angives at staa stille under Frysningen, betyder det blot, at Termometret nu har naaet Tem- peraturligevægt med Kuldeblandingen. Experimentatorerne har forresten selv en Bemærkning om, at man ikke kan vide, om Vandet og Termometret har samme Temperatur, fordi Kulde- blandingen ikke har ens Temperatur allevegne. Forsøget viser blot, at Vandet har et Minimumsrumfang, men ikke ved hvilken Temperatur dette ligger. Forsøgsresultaterne meddeles i Almindelighed uden Kommen- tar, og uden at der uddrages theoretiske Slutninger af dem. Der byggedes da ogsaa i det 18de Aarhundrede Varmetheorier op paa det Grundlag, at alle Legemer udvider sig ved Op- varmning, og at Vandet er en Undtagelse i den Henseende blev som sagt først konstateret igen i Slutningen af det 19de Aar- hundrede. Englænderen Robert Boyle er en Mand, der staar som Repræsentant baade for den experimenterende og den theoreti- serende Retning i Tiden. I hans tidligere Arbejder, f. Ex. „The history of cold“ (1663), viser han sig som en udmærket Ex- perimentator, og som en Mand, der forstaar at skatte kvantita- tive Maalingers Værd og at udføre dem; han kan gøre sig klart, hvilke Mangler hans Maaleapparater har og kan delvis afhjælpe dem; han kan ogsaa gøre sig selv og andre Rede for, at det første man maa være enige om, naar Maalinger med almen- gyldigt Resultat skal udføres, er en vel defineret Enhed. Hans Felttog med Experimentets Vaaben mod Antiperistasis lykkes ham vel1). Han tager ogsaa Forestillingen om „Primum frigi- dum“ op til Behandling2) og viser, dels ved Hjælp af lagt- s) „Om Antiperist.“, S. 593. 2) I „Considerations and experiments touching the primum frigidum“ (i „The history of cold“, S. 412).