Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

53 tageiser fra alle Jordens Egne, fra Havets Bund og Overflade, dels fra egne Experimenter, Uholdbarheden af de Grunde, der har udnævnt Jord, Luft eller Vand til denne betydningsfulde Ting. Hans sunde Sans kan der ofte virke velgørende, som f. Ex. i følgende Ytring: „Det er værd at lægge Mærke til for dem, som slutter, at Luft er primum frigidum af den Kendsgerning, at Vand fryser paa Overfladen, hvor det berører Luften, at det er ogsaa der, at Isen tøer.“ Forskellen mellem Boyle og Gassendi træder tydeligt frem, hvor han undersøger Berettigelsen af at antage Salpeter for at være primum frigidum. Gassendi nøjes med nogle spredte løse og ofte misforstaaede Iagttagelser som Grundlag for sin Mening. Gassendi siger jo1), at Salpeter ikke kan opløses i Vand uden at bringe det til at fryse, og at det afkøler alt, hvad det rører ved. Boyle bemærker, at han ikke vil benægte, at Salpeter er et af de Legemer, der er udstyrede med Evne til Afkøling, men at han aldrig har set, at det kan fryse Vand. Tvertimod har han en Række Forsøg, der viser det modsatte. Han lægger Salpeter hist og her paa en stor Isflade; den smelter, hvor Salpetret ligger; han opløser Salpeter i Vand og hænger Karret med Opløsningen ud i Frostluften. Vandet fryser da i Over- fladen, men ikke paa Bunden, hvor der dog findes Salpeter- krystaller. Det er heller ikke rimeligt at antage, bemærker han, at de er tilbøjelige til at forandre Vand til Is, da vi saa, at de sikkert forandrer Is til Vand. Han siger, at han tror, at Kulde ofte opstaar ved Blandinger endogsaa af „actually hot bodies“. I theoretisk Henseende er Boyles Standpunkt noget vak- lende. I ovennævnte Afhandling om primum frigidum vender han sig gentagne Gange mod Gassendis materielle Theori, og det ses, at Oppositionen mod dennes Anskuelser har fremkaldt en hel Del af de Forsøg, han anstiller; han er mest tilbøjelig til en mekanisk Opfattelse af Varmens Natur, til at betragte den som foraarsaget ved en Bevægelse af Legemernes Smaa- dele, men undertiden tager han sin Tilflugt til Gassendis Fore- stillinger, naar han trænger til Assistance for at forklare et *) Se S. 44.