Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

54 mislykket Forsøg eller en Iagttagelse, der er ham gaadefuld, som f. Ex., at Opium, der ikke er koldt, maalt med Termo- metret, dog „stivner Blodet“. I hans senere Produktion viser „Of the mechanical origin of Heat and Cold“ (1676), at hans Standpunkt er mere gennem- ført for den mekaniske Theori, og han underbygger sit Stand- punkt med Forsøg. Disse gaar næsten alle ud paa at vise Temperaturændringer, som fremkommer ved kemiske Processer; han maaler med sit Termometer Varmegraden af Stofferne før og efter deres Blanding og finder jo i mange Tilfælde en For- skel og vil heraf slutte, at Varmen eller Kulden er frembragt ved en forandret Bevægelse af Stoffernes Dele. Han kan natur- ligvis ikke herigennem modbevise Gassendi; denne har jo tænkt sig, at hans Varme- og Kuldeatomer kan være potentielt til Stede, saa at de først mærkes, naar der „lukkes op“ for dem, hvilket netop kan ske ved Paavirkning fra et andet Legeme, som de bringes sammen med; dog er det jo f. Ex. noget vanskeligt for Gassendis Theori at forklare, at Krudt, der maa antages at inde- holde mange Varmeatomer, ved Opløsning i Vand giver Kulde. Boyle tager flere Gange Spørgsmaalet „potentiel Varme og Kulde“ op til Behandling og viser det urimelige i Antagelserne, men tør dog ikke, forsigtig som han er, helt forkaste Begrebet. Efterhaanden som Temperaturmaalingerne bliver sikrere, dør baade Forestillingen om Antiperistasis og potentiel Varme og Kulde samt primum frigidum bort; Boyle er den sidste, som direkte bekriger dem, men mange Gange træffer man Spor af disse Begreber bagved Ræsonnementer hos langt senere For- fattere.