Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
paa Overensstemmelse, som findes mellem Termometrets og Føle-
sansens Udsagn om Varmetilstande, kort sagt, giver en om-
stændelig Redegørelse for, hvorledes en kyndig Mand i Datiden
betragter det nye Maaleapparat og dets Angivelser.
For en Nutidslæser er det interessant mellem Fremstillin-
gens Linier at læse, at det, der volder Boyle Vanskeligheder,
netop er Fastsættelsen af de første, fundamentale Vedtægter for
al Temperaturmaaling, nemlig: 1) Hvad vil det sige, at to Le-
gemer har samme Varmegrad? 2) Hvad vil det sige, at et
Legeme har højere Varmegrad end et andet? samt at skaffe
Maaleapparater, der giver overensstemmende Udsagn i disse
Retninger.
Den Del af „The History of Cold“, som indeholder disse
Betragtninger, indleder Bogen og hedder: New thermometrical
Experiments and Thoughts. Det første Afsnit har til Overskrift:
„The I Discourse Proposing the I Paradox Viz: That not only
our Senses, but common Weatherglasses may mis-inform us
about Cold“. „Vejrglas“ er Boyles Navn for et Termometer. Ved
de Maalinger, som Boyle anstiller i dette Afsnit, bruger han
mest et følsomt Lufttermometer, bestaaende af et Glasrør med
en Beholder, hvori der er afspærret noget Luft ved Hjælp af
en Vanddraabe; han bruger det til Sammenligning af samtidig
Varmetilstand af to Legemer og gaar da ud fra, at disse har
samme Varmegrad, hvis de giver den indespærrede Luft samme
Rumfang, naar de berører Beholderen, og at det ene er var-
mere eller koldere end det andet, hvis det giver Luften større
eller mindre Rumfang.
Der gøres nu opmærksom paa forskellige Ting, som gør,
at vore Sansers Bedømmelse af Kulde er en anden end Termo-
metrets. For det første er det Indtryk, som faas ved Føle-
sansen, i høj Grad afhængigt af de forudgaaende Paavirkninger;
som Ex. nævnes det Indtryk, man faar af Luftens Varmegrad i
et Rum, om man kommer der efter et varmt Bad eller fra et
andet koldere Rum. For det andet vil Luft i Bevægelse synes
Sanseorganerne koldere end rolig Luft, mens han ved at blæse
Luft med en Blæsebælg hen paa et Termometer ikke ser dette
vise nogen Forandring i Varmegrad fra den, det viser, naar
Luften er rolig. Boyle antager, at dette Sanseindtryk har sin