Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

59 vider sig og trækker sig sammen ved Varmens Indvirkning. Han fortæller1), at han fra Begyndelsen, da han vilde have et saadant Termometer lavet, havde Vanskelighed ved at bringe Folk til at tro, at der vilde ske Fortynding og Fortætning af en Vædske i et helt lukket Rum paa Grund af Forestillingen om Umuligheden af et Vakuum; at det kunde lade sig gøre, fik han vist ved Forsøg; da saa han et florentinsk Termometer og fik fabrikeret nogle med dette som Mønster. Han bruger farvet Sprit som Termometervædske og siger, at „det er morsomt at se, hvormange Tommer en mild Grad af Varme kan faa Væd- sken til at stige i den meget smalle Hals af et af disse nyttige Instrumenter.“ Hans Tillid til disse Instrumenter rokkes noget ved en Iagttagelse, han gjorde med et af dem; det viste sig, at det efter en Opvarmning beholdt samme Stand, selv om det udsattes for en bevislig stærk Afkøling. Dette Forsøg har aaben- bart haft en Del Betydning for Boyle; dels fordi han føler sig usikker i sin Tiltro til Termometrenes Angivelser, dels fordi han for at finde en Aarsag til det mærkelige Fænomen drives til at søge en Forklaring, hvor han tænker sig Kuldepartikler vandre ind og ud gennem Glasset, virkende forskelligt paa forskellige Legemer2) — en Bøjning henimod Gassendi, som han ellers ikke er tilbøjelig til at gøre. I det hele er ellers de lukkede Termometre tilfredsstillende for ham at bruge, men én Ting savnes haardt — en almen- gyldig Skala. Boyle udtrykker meget klart, hvad Manglen er3): „Og først mener jeg, at vi i høj Grad savner en Enhed eller et sikker Maal for Kulde, som vi har det for Vægt og Størrelse og Tid, saa at, naar en Mand omtaler en Tønde Land eller et Kvint eller en Time, saa ved de, der hører ham, hvad han mener, og kan let skaffe det samme Maal; men hvad Kulde- grader angaar (eller som vi tidligere har talt om — Varme- grader), da har vi ingen sikker eller praktisk anvendelig Maade til at bestemme dem; thi skønt det, hvis jeg bruger et langt Vejrglas, let kan mærkes, naar Vejret er koldere, og naar det ) H. of C. S. 54. 2) I. c. S. 58. 3) 1. c. Kap. II. S. 35.