Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

60 er varmere, end det var paa den Tid, da Vejrglasset blev lavet, hvorved jeg paa en vis Maade kan tilfredsstille mig selv, kan jeg ikke saa godt give Oplysninger til andre, da jeg ikke har noget Middel til at beskrive for en, der ikke har været til Stede, hvilken Grad af Varme, der var i Luften, da jeg først fuldendte mit Termoskop .... heller ikke er Kuldens Frys- ningspunkt godt bestemt, siden den vil være forskellig ikke blot for forskellige Vædsker .... men ogsaa for Vædsker af samme Navn, og for forskellige Slags Vand er det saaledes, at nogle lettere bliver til Is end andre, og jeg ser ingen Grund til at tvivle om, at der kan være tilstrækkelig forskellige Kuldegrader, hvoraf den mildeste kan være tilstrækkelig til at fryse noget Vand.“ Boyle foreslaar dernæst, men ret en passant, at man kunde prøve paa at gradere Termometret ud fra eet fast Punkt, Anisoliens Frysepunkt, og efter Rumdele, der var bestemte Brøk- dele af Beholderrumfanget. I en Fodnote foreslaar han at bruge destilleret Vands Frysepunkt som Udgangspunkt. Begge disse Forslag om faste Punkter staar jo noget i Strid med de nylig citerede Ytringer om manglende Konstans af Frysepunkt for en Vædske. Boyle angiver ikke, hvorledes han tænker sig Graderingen udført. Af en Samtidig, R. Hooke, har man derimod et lig- nende Forslag1), hvor Fremgangsmaaden er omhyggeligt be- skreven. Beskrivelsen indledes forresten med nogle Theser over Virkninger af Varme, hvor der staar kategorisk: „Varmen er en Egenskab ved et Legeme, der beror paa Bevægelse (motion) eller Rystelse (agitation) af dets Dele.“ Forøvrigt er Metoden følgende: Først anbringes Termometerkuglen i Vand, der er i Færd med at fryse, og der sættes et Mærke paa Røret ved Vædskeoverfladen (denne er Sprit, farvet med Cochenille og en Draabe Ammoniak). Til Hjælp ved Inddelingen laver han sig en cylindrisk Sølvbeholder, 2 Tommer høj (Fig. 13); midt i den fast- kitter han et Glasrør, der har en Diameter = 7io af Cylinderens. To Tommer over F, Begyndelsen af Røret, sætter han et Mærke H G, og Afstanden derop deles i 10 lige store Dele; hver Dels Rumfang er da Viooo af Beholderens. Denne anbringes i Vand, Micrographia, London 1665, S. 38 (Fig. Sehern. IIII, 2).