Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
hvor Frysningen er begyndt, saa at der danner sig lange Is-
naale deri, og fyldes til F med den samme Vædske, som er i
Termometret. Det Termometer, der skal inddeles, og Cylinderen
anbringes ved Siden af hinanden i det kolde Vand; dette op-
varmes langsomt, og der sættes Mærke paa Termometerrøret,
hver Gang Vædsken i Cylinderrøret staar ved en af Delestregerne.
Denne Angivelse gaar tilsyneladende ret upaaagtet hen, men
selve Princippet tages — som vi senere skal
se — flere Gange op igen.
Inden jeg forlader Redegørelsen for Boyles
Stilling til Termometerspørgsmaalet, er der
endnu en Ting af Betydning at omtale. Det
er, hvad han skriver om „Aarsagen til For-
tætningen af Luften og Stigningen af Vandet
i almindelige Vejrglas“1). Han medtager disse
Betragtninger, fordi selv de simple Fænomener
angaaende almindelige Termometre endnu ikke
er bievne tilstrækkeligt undersøgte. Den første
Mening om Aarsagen til ovennævnte Fæno-
men er den, som næres af „„the schools and
Peripateticks“ og Hovedmængden af lærde
Mænd af forskellige Sekter, som lærer, at naar Kulden i den
ydre Luft sammentrækker Luften, der er indeholdt i Vejrglasset,
og derfor trækker den sammen til et mindre Rum, .... saa
maa Vandet stige .... for at der ikke skal opstaa et Vakuum,
som Naturen afskyr“. Boyle ivrer stærkt mod denne Anskuelse,
og selve Iveren er dog et Tegn paa, at de gamle Anskuelser
er ret livskraftige endnu. — Interessantere er hans Bemærk-
ninger angaaende den Mening, „som udtales af nogle moderne
Naturalister, som erkender, at Luften har Vægt, og som derved
forklarer Stigningen af Vandet i Vejrglas. De lærer, at naar
Kulden af den omgivende Luft faar den indelukkede Luft til at
trække sig sammen til et langt mindre Rum end før, vil Vandet
ved den omgivende Lufts større Tryk presses op i Røret i det
Rum, som blev forladt af Luften, der har trukket sig sammen.“
Denne Forklaring, siger Boyle, er vel sand, men ikke til-
Fig. 13.
) Hist, of C. S. 74.