Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
68 det sidste imod min tidligere Mening fortjener Tiltro efter over- ensstemmende Iagttagelser og paalidelige Forsikringer af de franske, at kogende Vand ikke kan forøge sin Varme, efter at Kogningen er begyndt.“ Rømer synes altsaa 1703 at være sikker paa Princippet. Af Horrebows Bemærkninger i „Adversaria“ fremgaar det, at Rømers Termometre er lavede ca. 1702. Horre- bow skriver1): „1741 d. 10de April spurgte jeg Rømers Enke, naar han havde lavet de 5 Termometre2). Hun svarede, at de var bievne lavede i hendes Nærværelse, men at hun nu ikke huskede nogen samtidig Begivenhed, hvorved Tiden kunde fastslaas; men Rømer havde ikke kunnet gaa ud paa den Tid paa Grund af et Ben- brud. Derfor hændte det før 1703, i hvilket Aar jeg i Juni kom ind paa Rømers Observatorier; thi Rumohr, John og andre Tjenere3) (Husfæller?) fortalte, at han havde ligget farlig syg som Følge af en Saarfeber efter et Benbrud. D. 17de April kom Rømers Enke til mig og sagde, at nu var hun vis paa, at disse Termometre var lavede 1702.“ Det Afsnit i „Adversaria“, der handler om Termometre, og hvad dertil hører, strækker sig fra S. 113 b til 118 b — idet jeg betegner første Side af et Blad med a, anden med b — ialt 11 Sider. Det første Afsnit hedder: „Om Maaling af Glas- rør til Termometre.“ De første 1l/a Side giver en Løsning af den Opgave at inddele Termometre med forskellige Dimen- sioner af Kugle og Rør saaledes, at disse Inddelinger er over- ensstemmende, d. v. s., at f. Ex. Volumen af 10 Inddelinger overalt staar i samme Forhold til Beholderens Volumen. Rørdiametrene fin- der han ved en Kviksølvdraabes Hjælp; han anbringer den i Røret og maaler dens Længde, dernæst vejer han den og beregner dens Rumfang, idet han gaar ud fra, at en Kubikfod Kviksølv vejer 837 &; dette sidste viser, at han regner Kviksølvets Vægt- fylde til 13x/2, thi i det Maalesystem, Rømer den Gang bruger, er Pundet bestemt saaledes, at en Kubikfod Vand vejer 62 Adv. S. 118 b. 2) Tidligere er omtalt, at hun har bragt Horrebow disse. 8) Der bruges Ordet Domesticus. Erasmus Bartholin, i hvis Hus Rømer var i 9 Aar som ung, kalder ham min „domesticus Monsieur Rø- mer“ •— mon da ikke domesticus = Assistent.