Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

69 Naar Draabéns Længde og Rumfang saaledes er bestemte, be- regner han Diametren af den og dermed af Røret paa den Strækning, hvor Draaben ligger. At Rømer i denne Sammen- hæng beskæftiger sig med dette Problem hænger vel sammen med, at mange foreslog — som tidligere omtalt — at lave over- ensstemmende Termometre efter Princippet: eet fast Punkt og Røret inddelt i lige store Rumdele, der paa alle Termometre stod i samme Forhold til Beholderens Rumfang. Han antager, at han i et Termometer, hvor Rørets Diameter er a og Beholderens b, har en Længde c af 10 Inddelinger og søger da Længden C af 10 Inddelinger paa et andet Termometer, hvor Rørets Dia- meter er A og Beholderens B, og hvor Rumfanget af 10 Ind- delinger har samme Forhold til Beholderrumfanget som i det første. Meningen med de vidtløftige Opskrivninger, der fører ham til Resultatet, er da: 71 a2 c 4 4 zz ---- n bå 8.3 ZL A2 C 4 ~ä zz ----jt B'1 8.3 A2 b3 B3 a2 c Af denne Ligning kan da C findes, naar de andre Størrelser er maalte; han regner dernæst et Talexempel. Desuden gør han opmærksom paa og gennemregner et Exempel paa, at man kan finde A eller B, naar C og henholdsvis B eller A er givne. Efter de ovennævnte Beregninger bemærker han1): „Dette er det rigtige, om det end er besværligt og ikke meget ved- kommer mit Forehavende, som gik ud paa at undersøge Uregel- mæssigheden i Rørenes Hulhed, der som oftest er konisk eller af uregelmæssigere Form. Jeg undersøger deres Form ved en Draabe Kviksølv, førend Kuglen udblæses. I det ovenfor omtalte Rør har jeg fundet en tilstrækkelig regelmæssig Hulhed, saa at en Draabe Kviksølv i Midten var af en Længde 7x/a (ligegyldige Enheder) i den bre- dere Ende 8, i den tynde 7. Mellem disse Punkter var der 10 Tommer. Man kan altsaa sikkert tage denne Hulhed for en afstumpet Kegle2). Paa den maa der da foretages Side 114 a. 2) Fremhævet af K. M.