Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

70 ulige store Termometerinddelinger, nemlig større mod den tyn- dere Ende og mindre mod den større Grundflade.“ De følgende Sider handler nu om Inddeling af koniske Rør i lige store Rumdele. Han har givet et Glasrør Ae, hvor en Kviksølvdraabe har Længden 7 i den ene Ende ved AB og Længden 8 i den anden Ende ved ef; Rørets Længde er 10 Tommer, og han søger da Diametren x af Tværsnittet af Røret paa et Sted c midt imellem .1 Fig. 14. de to Ender af Røret. Opgaven løses paa meget omstændelig Maade; det anvendte Ræsonnement er i Hovedsagen følgende: Tværsnitsarealerne ved Rørets Ender forholder sig omvendt som de givne Længder af Kviksølvdraaberne, altsaa som 7/s, Dia- metrene paa de samme Steder som Kvadratrødderne af disse Tal. De tre Tværsnitsarealer, som vi betragter, er Grundflader i 3 ligedannede Kegler, af hvilke den enes Volumen er den halve Sum af de to andres; Volumenerne forholder sig som 3dje Potens af ensliggende Linier, altsaa har man: ,3 _ )/73+ |/8ä . x = 1 H- 8 |/ 8 . ” 2 Rømer udtrykker dette meget vidtløftigere og slutter derfor med at sige, efter at Resultatet er naaet: „Dette har jeg meget klarere i Tanken, end jeg kan affatte det med Pennen.“ Lige- som for at vise sig selv, at han godt kan udtrykke det samme kort og koncist, skriver han dernæst „aliter“ og gengiver paa 4 Linier et lignende Ræsonnement som det, der paa en Side har ført ham til Resultatet. „Kegler forholder sig som Kuber, Højderne som Kubik- rødder. Den store og den lille Kube eller Kegle har kendte Højder; den midterste Kegle har en bekendt Størrelse midt imellem de to andre. Altsaa er dens Kubikrod = Kubikroden af den halve Sum af de andre.“