Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
raturen for kogende Vand, og deleTermometerrøret derimellem i lige
store Rumdele, idet der tages Hensyn til, om Røret er cylindrisk
eller ikke. Efter Horrebows Mening har Rømer ligefrem delt
Afstanden mellem de to Punkter i 7 ligestore Dele og afsat
én nedenfor Tøpunktet; men saa simpelt stiller Sagen sig maa-
ske alligevel ikke. Hvad der taler derimod er den Omstæn-
dighed, at Rømer kun angiver Metoder til at todele et Rør —
heraf følger naturligvis, at denne To-Deling kan fortsættes efter
samme Fremgangsmaade paa de Stykker, der fremkommer ved
den første Deling — men alt i alt tjener den angivne Metode
kun til at dele et Rør i et Antal Dele, der er en Potens af 2.
Jeg anser det for rimeligst — særlig i Henhold til S. 115 b
at Fremgangsmaaden har været følgende: Rømer finder Koge-
punkt og Frysepunkt paa sit Termometer og vedtager, at der
skal staa 60 og 7V2 ved disse; han kender Rørets Diameter
paa en Strækning tæt ved Beholderen1) og paa Strækningen
omkring 60; han ser, at Afstanden fra Frysepunkt til Koge-
punkt er omtrent 7/s af Rørets Længde, og han vil altsaa ved
at sætte 7x/2 ved Frysepunktet opnaa, at Nulpunktet bliver om-
trent nede ved Beholderen paa den Strækning, hvor han kan
regne med Diametren 0,9. Han regner da ud paa Forhaand,
hvor lang en Strækning paa Røret, der gaar paa de første 15
i Rumfang ligestore Grader, deraf igen Udstrækningen af de
første 7V2; denne Afstand afsættes nedad fra Frysepunktet, og
dermed er Nulpunktets nøjagtige Beliggenhed bestemt. Hvis
man paa denne Maade skal lave overensstemmende Termo-
metre, maa man sørge for et saadant Forhold mellem Rørdia-
meter og Kugle-Diameter, at Vædskens tilsyneladende Udvidelse
fra Frysepunktet til Kogepunktet er ca. 7/s af Rørlængden. Rø-
mer giver jo imidlertid i Indledningen Anvisning til at finde
Kuglediameteren svarende til en vis Rørdiameter, naar dette
Forhold har en opgiven Værdi.
Naturligvis er det ogsaa muligt, at Rømer vsd sine „Bi-
) Det er rimeligt at udtrykke sig saaledes, da han beregner Rørets
Diameter ved Hjælp af en Kviksølvdraabe, om hvilken han forudsætter,
at den er cylindrisk (jvfr. S. 113 b, hvor Draabens Længde er 58 Linier
paa det smalleste Sted af et Rør, der er 18").