Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

78 sectioner“ har delt Afstanden mellem Frysepunkt og Kogepunkt i et lige Antal ligestore Dele, men det forekommer mig mærke- ligt, hvorfor han da har gjort det besværlige Valg af 7V2 for Frysepunktet. At han netop sætter 60° ved Kogepunktet hæn- ger vel sammen med hans megen Beskæftigelse med Vinkel- maaling. Altsaa min Anskuelse er: Rømer har paa sine lukkede Sprittermometre fastsat Frysepunkt og Kogepunkt, og, hvis Røret er cylindrisk, delt dette i ligestore Dele — 52Va — med 7V2 ved Frysepunkt og 60 ved Kogepunktet. Ved koniske Rør finder han først paa ovenangivne Maade Nulpunktet og derefter de øvrige Inddelinger. Hvis han paa denne Maade vil lave ensartede Termometre, maa han vælge Dimensionerne saaledes, at Spritten ved Frysepunktet staar et Stykke op i Røret, der mindst er Vs af Afstanden fra Frysepunkt til Kogepunkt. Det er værd at lægge Mærke til, at Rømers Nulpunkt ligger i en Afstand fra Frysepunktet, der er x/7 af Afstand fra Frysepunkt til Kogepunkt; sammenlignet med Fahrenheits Termometer ligger Rømers Nulpunkt 25°/7 Fahrenheits Grader under Frysepunkt eller svarer til 62/?0 Fahrenheit. Rømers Termometre har i hvert Fald eksisteret til 17481), da Horrebow i sin „Elementa philosophia naturalis“, S. 144, siger, at han af Rømers Enke har faaet 5 Termometre, lavede 1702, som han endnu har. I „Adversaria“1) fortæller Horre- bow yderligere, at han har undersøgt dem: 1) Begyndelsen af April 1741 løste jeg fra Maalestokkene 5 rømerske Termometre og prøvede dem dernæst i Sne og kogende Vand, og finder efter saa mange Aars Forløb nøjagtig ) I „Nordisk Universitets Tidsskrift“ 1859 III staar der en Artikel af E. Philipsen om Ole Rømer. S. 52 i denne staar der i en Anmærk- ning: „Af hans forskellige Instrumenter eller Maskiner findes foruden Levningerne af et Barometer og et Thermometer af hans eget Ar- bejde, som henhører til den i det forrige Kunstmusæum be- varede Samling“ . . . Jeg har undersøgt et Katalog for dette fra 1848 og ikke fundet de omtalte Genstande. Heller ikke paa Rosenborg eller Nationalmuseet, hvor Kunstmusæets Genstande kom hen, har de været at spore. 3) S. 118 b.