Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

85 Tabellen viser nu, at netop d. 23de Februar, som Derham særlig nævner, gik Termometret ned omtrent til Rømers Nul- punkt. Det er værd at lægge Mærke til det Udtryk, med hvilket denne Kendsgerning refereres hos Derham: „at Frosten den 23de Febr. 170| kom nær til Temperaturen for den kunstige Frysning.“ Her er altsaa øjensynligt gaaet ud fra, at Rømers Nulpunkt netop var en Kuldeblandingstemperatur, en Angivelse, som Derham maa have haft fra selve den fra Danmark tilsendte Beretning, da han jo ikke kendte Rømers Skala. Denne Be- mærkning har netop Interesse for Behandlingen af det Spørgs- maal om og i bekræftende Fald ad hvilke Veje har Rømers Termometer haft Betydning for videre Kredse. Svaret bliver: gennem Rømers Paavirkning paa Fahrenheit. Jeg skal i det føl- gende paavise, at en saadan Paavirkning har fundet Sted. Dels findes der nogle direkte Udsagn om denne Sag. Det betydningsfuldeste findes hos Boerhaave, der skriver1) (idet der er Tale om den Varmegrad, over hvilken Vand existerer i fly- dende Form): . derfor i Følge det, der ovenfor er vist i Varme efter 32° efter Fahrenheits Termometer. Men nu siges det, at den udmærkede Matematiker Rømer i Aaret 9 af dette Aarhundrede har observeret i Danzig en Vinterkulde indtil den første Grad af dette samme Thermoskop, hvis første Opfinder han selv havde været. Saa forøgede han det da med 32° nedenfor Frysningsgraden.“ Her siges altsaa ganske bestemt, at Rømer var den første Opfinder af Fahrenheits Termometer, og Boerhaaves Udsagn kan man paa dette Punkt tillægge Betydning, da han havde staaet i nær Forbindelse med Fahrenheit, der havde lavet hans Termometre, og hvis Dygtighed som Instrumentmager og Ex- perimentator han ofte omtaler rosende. At Rømer skulde have foretaget Maalinger i Danzig 1709 er sikkert en Misforstaaelse, der let har kunnet passere, da der, som vi senere skal se, er foretaget Maalinger i Danzig samme Vinter med et lignende Termometer. Det har i hvert Fald ikke været mig muligt at opspore, at Rømer har været i Udlandet paa den angivne Tid, og hans mange Embedsforretninger, hans skrøbelige Helbred og ) Elementa chemiæ S. 270 (Udg. 1732).