Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
86 selve Temperaturlisten for København, som er sendt til Royal Society, gør det ogsaa usandsynligt, at han har været bortrejst. Man finder ogsaa andre Steder Bemærkninger om, at Rømer er den egentlige Opfinder af Fahrenheits Termometer, men flere af disse Kilder kan henføres til Boerhaave; saaledes skriver1) den engelske Læge Martine, at Kviksølvtermometrene blev først op- fundne af Rømer, men da han samtidig henviser til det ovenfor citerede Sted hos Boerhaave, kan det ses, hvorledes han er kommen til denne forkerte Anskuelse. Det har i Øjeblikket staaet for ham, som om Fahrenheits Hovedfortjeneste bestod i at bruge Kviksølv som Termometersubstans i Steden for Sprit, og han har da efter Boerhaaves Ord tillagt Rømer denne For- tjeneste, som vi jo nu véd, at han ikke har. I Danzig har der aabenbart gaaet et Rygte om Sagen. Hanow skriver i Danzig den 25de Febr. 17362): . efter de rigtigste Vejrglas, som Hr. Rømer i Danzig har angivet, og som Hr. Fahrenheit bedst har forfærdiget . . . koger Vandet ved 212° og fryser ved 32°. I en senere forøget Udgave af samme Bog af Titius fra 1753, Leipzig, henvises der direkte til Boerhaave, hvad Hanow ikke gør. Hanows Mening har aabenbart været vaklende. I en Afhandling fra 1745 af v. Bergen3) siges det om Fahrenheit: „hvem Rømer den ivrige Ven af de fysiske og astronomiske Videnskaber har indgivet Frysningens og Kognin- gens Grænser ved Forfærdigelsen af Termometre, hvis man kan tro Hanow i Memorabilie Gedanensia.“ Dette Udsagn har med- ført, at E. Gerland4) i den nyeste Tid beretter efter Hanow, at det er Rømer, der har lært Fahrenheit at bruge Frysepunkt og Kogepunkt til Temperaturinddeling, men tillige søger G. paa forskellig Maade at reducere det fortjenstfulde heri; han be- Essays medical and philosophical, Aug. 1738, S. 177 i en Afhand- handling om Termometre. 2) Erläuterte Merkwürdigkeiten der Natur, S. 62 (et Slags Ugeskrift udg. af Hanow). s) De Thermometris mensurae constantis Commentatio Francofurtii ad viadrum 1745: cui (Fahrenheit) Roemerus physicis ac astronomicis acu- tissime amicus congelationis ac ebullitionis terminos in conflciendo ther- mometris suggesserat si Fides est Cl. Hanovio in Memorabilis Ge- danensibus. 4) Geschichte der Experimentierkunst der neueren Zeit, 1899, S. 249.