Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
selve Temperaturlisten for København, som er sendt til Royal
Society, gør det ogsaa usandsynligt, at han har været bortrejst.
Man finder ogsaa andre Steder Bemærkninger om, at Rømer
er den egentlige Opfinder af Fahrenheits Termometer, men flere
af disse Kilder kan henføres til Boerhaave; saaledes skriver1) den
engelske Læge Martine, at Kviksølvtermometrene blev først op-
fundne af Rømer, men da han samtidig henviser til det ovenfor
citerede Sted hos Boerhaave, kan det ses, hvorledes han er
kommen til denne forkerte Anskuelse. Det har i Øjeblikket
staaet for ham, som om Fahrenheits Hovedfortjeneste bestod i
at bruge Kviksølv som Termometersubstans i Steden for Sprit,
og han har da efter Boerhaaves Ord tillagt Rømer denne For-
tjeneste, som vi jo nu véd, at han ikke har.
I Danzig har der aabenbart gaaet et Rygte om Sagen.
Hanow skriver i Danzig den 25de Febr. 17362): . efter de
rigtigste Vejrglas, som Hr. Rømer i Danzig har angivet, og som
Hr. Fahrenheit bedst har forfærdiget . . . koger Vandet ved 212°
og fryser ved 32°. I en senere forøget Udgave af samme Bog
af Titius fra 1753, Leipzig, henvises der direkte til Boerhaave,
hvad Hanow ikke gør. Hanows Mening har aabenbart været
vaklende. I en Afhandling fra 1745 af v. Bergen3) siges det
om Fahrenheit: „hvem Rømer den ivrige Ven af de fysiske og
astronomiske Videnskaber har indgivet Frysningens og Kognin-
gens Grænser ved Forfærdigelsen af Termometre, hvis man kan
tro Hanow i Memorabilie Gedanensia.“ Dette Udsagn har med-
ført, at E. Gerland4) i den nyeste Tid beretter efter Hanow, at
det er Rømer, der har lært Fahrenheit at bruge Frysepunkt
og Kogepunkt til Temperaturinddeling, men tillige søger G. paa
forskellig Maade at reducere det fortjenstfulde heri; han be-
Essays medical and philosophical, Aug. 1738, S. 177 i en Afhand-
handling om Termometre.
2) Erläuterte Merkwürdigkeiten der Natur, S. 62 (et Slags Ugeskrift
udg. af Hanow).
s) De Thermometris mensurae constantis Commentatio Francofurtii
ad viadrum 1745: cui (Fahrenheit) Roemerus physicis ac astronomicis acu-
tissime amicus congelationis ac ebullitionis terminos in conflciendo ther-
mometris suggesserat si Fides est Cl. Hanovio in Memorabilis Ge-
danensibus.
4) Geschichte der Experimentierkunst der neueren Zeit, 1899, S. 249.