Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
87 mærker bl. a.1), at Fahrenheits Opdagelse af Underafkølingen lærte ham, at det er Isens Smeltepunkt og ikke, „som Rømer havde tilraadet ham, Vandets Frysepunkt“, der skal bruges. Som det fremgaar af Rømers egne Papirer, har denne netop selv brugt Smeltepunktet for Sne, saa det er vel ikke sandsyn- ligt, at han har raadet Fahrenheit til andet. Senere har Hanow imidlertid frafaldet sin ovenfor citerede Anskuelse om Rømers Indvirkning paa Fahrenheit, thi i 2den Udgave af v. Bergens Bog fra 1757 siger denne: „I den første Udgave af denne Afhandling siger jeg, at Fahrenheit skylder den skarpsindige Rømer den udmærkede Opfindelse med disse faste Punkter (Frysep. og Kogep.), men nu at hævde det for- byder det Brev mig, som den berømte Hanow har givet mig, ved hvilket han siger, at Rømers Indretning er afledet af de allerede den Gang brugelige Inddelinger paa Termometret i Acad. des Sciences i Paris indført af de la Hire, om jeg husker ret......Jeg tilstaar villig, at jeg er ganske uvidende om, ved hvilket Tilfælde denne udmærkede Opfindelse har været for- beholdt Fahrenheit, en ganske ulærd Mand, da de la Hires Termometer ikke er forsynet med disse faste Punkter.“ Vi ved jo nu, at Hanows Fortælling om Rømers Skala er forkert, men selve den Kendsgerning, at han udtaler den, viser ogsaa, at han har vidst om Existensen af et Termometer fra Rømer, men intet kendt til det. Hermed falder da tillige, hvad Gerland fremsætter som en Formodning, at Hanow skulde have sine Oplysninger fra Fahrenheit, om hvem han siger, at han i 1710 kom til Danzig fra Kjøbenhavn, hvor han i 1709 havde besøgt Rømer. Herigennem kommer vi ind paa Spørgsmaalene: kan en Paavirkning fra Rømer paa Fahrenheit have fundet Sted, og i hvilken Retning gaar den? I en Levnedsbeskrivelse af Fahren- heit2) gør Professor Member Rede for, hvad der med Sikker- hed vides om Fahrenheits Opholdssted til forskellig Tid, men han mener ikke, at det kan direkte godtgøres, paa hvilket Tids- punkt Fahrenheit har besøgt Rømer; at han har været hos ham, ) 1. c. S. 251. 2) Schriften der naturforschenden Gesellschaft in Danzig. Neue Folge Bd. 7. 1888—91.