Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
mærker bl. a.1), at Fahrenheits Opdagelse af Underafkølingen
lærte ham, at det er Isens Smeltepunkt og ikke, „som Rømer
havde tilraadet ham, Vandets Frysepunkt“, der skal bruges.
Som det fremgaar af Rømers egne Papirer, har denne netop
selv brugt Smeltepunktet for Sne, saa det er vel ikke sandsyn-
ligt, at han har raadet Fahrenheit til andet.
Senere har Hanow imidlertid frafaldet sin ovenfor citerede
Anskuelse om Rømers Indvirkning paa Fahrenheit, thi i 2den
Udgave af v. Bergens Bog fra 1757 siger denne: „I den første
Udgave af denne Afhandling siger jeg, at Fahrenheit skylder
den skarpsindige Rømer den udmærkede Opfindelse med disse
faste Punkter (Frysep. og Kogep.), men nu at hævde det for-
byder det Brev mig, som den berømte Hanow har givet mig,
ved hvilket han siger, at Rømers Indretning er afledet af de
allerede den Gang brugelige Inddelinger paa Termometret i
Acad. des Sciences i Paris indført af de la Hire, om jeg husker
ret......Jeg tilstaar villig, at jeg er ganske uvidende om, ved
hvilket Tilfælde denne udmærkede Opfindelse har været for-
beholdt Fahrenheit, en ganske ulærd Mand, da de la Hires
Termometer ikke er forsynet med disse faste Punkter.“
Vi ved jo nu, at Hanows Fortælling om Rømers Skala er
forkert, men selve den Kendsgerning, at han udtaler den, viser
ogsaa, at han har vidst om Existensen af et Termometer fra
Rømer, men intet kendt til det. Hermed falder da tillige, hvad
Gerland fremsætter som en Formodning, at Hanow skulde have
sine Oplysninger fra Fahrenheit, om hvem han siger, at han i
1710 kom til Danzig fra Kjøbenhavn, hvor han i 1709 havde
besøgt Rømer.
Herigennem kommer vi ind paa Spørgsmaalene: kan en
Paavirkning fra Rømer paa Fahrenheit have fundet Sted, og i
hvilken Retning gaar den? I en Levnedsbeskrivelse af Fahren-
heit2) gør Professor Member Rede for, hvad der med Sikker-
hed vides om Fahrenheits Opholdssted til forskellig Tid, men
han mener ikke, at det kan direkte godtgøres, paa hvilket Tids-
punkt Fahrenheit har besøgt Rømer; at han har været hos ham,
) 1. c. S. 251.
2) Schriften der naturforschenden Gesellschaft in Danzig. Neue Folge
Bd. 7. 1888—91.