Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

med de for Fremmede aabnede Havnestæder. — Man svarede ham, at i Betragtning af de talrige Vanskeligheder, der stode i Vejen for hans Forslag, kunde dette ikke billiges. I 1865 stillede den russiske Minister, General Vlangaly, Forslag om en Telegraflinie (Peking-Kjachta, jfr. Afsnit III), som den kinesiske Regering selv skulde udføre. — Man svarede ham, at Kina naturligvis gerne vilde gaa ind paa en saa god Ide, dersom det ikke frygtede for, at Linien vilde blive beskadiget. I 1870 rejste endelig den britiske Minister, Mr. Wade, Spørgsmaalet om at lægge en undersøisk Telegraftraad (jfr. Afsnit IH) og forklarede Forskellen mellem en saadan og en overjordisk Traad, som der hidtil havde været Tale om. — Man svarede, at det var umuligt at garantere et saadant Kabels Sikkerhed i de indre kinesiske Farvande, hvor der findes Pirater og andre Voldsmænd, som Regeringen ikke kan lægge Haand paa. Det vilde derfor være umuligt at komme til en Forstaaelse. I sit Svar erklærede Mr. Wade, at da Regeringen ikke ønskede at tilstede Kablernes Landing, kunde man jo skelne mellem Kabler og Landlinier. — Man svarede hertil, at Regeringen ikke vilde vaage over de undersøiske Kabler, og at deres Sikkerhed ikke vedrørte de lokale Myndigheder. Alt dette beviser, at de Beskadigelser af Telegrafkablerne, som nu finde Sted, forlængst have været forudsete af Tsungli-Yamen. Man havde ikke Midler til at skride ind mod Voldsmændene. Ikke destomindre vil man i Besvarelse af de forskellige Noter og i Betragtning af, hvad der skyldes Venskabet og den gensidige Velvilje, tilskrive General-Guvernørerne og Øvrighederne i Kystdistrikterne, at de skulle instruere de lokale Myndigheder om at overveje, hvilke Forholds- regler der kan træffes til Kablernes Beskyttelse, og derefter bringe dem til Udførelse. Ovennævnte Skrivelse, der blev tilstillet alle Gesandtskaberne i Peking, som havde deltaget i Henvendelsen til Tsungli-Yamen, indeholdt ikke alene en Anerkendelse af Selskabets Kablers Tilstedeværelse og Virksomhed paa kinesisk Territorium, men den tilsagde dem ogsaa Regeringens Beskyttelse. Vanskeligt kunde Tsungli-Yamen have udtalt en større Anerkendelse af Sel- skabets Politik og F'remgangsmaade end den, der her blev det til Del ved Anførelsen af alle de tidligere Tilfælde, hvor man havde afslaaet europæiske Stormagter lignende Begunstigelser. Lige saa lidt som General Raasløff i sin Note havde indladt sig paa at berøre de F'orhold, under hvilke Selskabets Kabler vare bievne landede, lige saa lidt fandt den kinesiske Regering An- ledning til at relevere dem. At den danske Minister gik ud fra den fuldbyrdede Kendsgerning, var kun klog Politik; men at den kinesiske Regering holdt - 97 —