Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Øjemedet for dens Rejse — at opleve en alvorlig Oversvømmelse. Her var der ikke længere Tale om at kunne trænge frem til Hest langs Linien. Denne var paa lange Strækninger afbrudt, Stationer og Blokhuse oversvøm- mede, og Sejladsen vanskeliggjordes i høj Grad af de store Træstammer, som Floden førte med sig. Først da man nærmede sig Rejsens Maal, fjernede Telegraflinien sig fra Ussuri-Dalen og gennemskår Terrainer, hvor man atter havde fast Bund under Fødderne, og som gradvis højnede sig til det Bjerglandskab, der om- giver Wladiwostock. Her ankom Kommissionen den 19de September og blev modtagen med aabne Arme af Selskabets derværende Stationspersonale. Rejsen fra St. Petersborg havde varet i 8 Maaneder; den første og længste Del, til Irkutsk, havde kun taget en Fjerdedel af Tiden, medens den kortere østlige Del havde absorberet Resten. I over en Maaned nød Kommissionen da ogsaa i det skønne og sunde Wladiwostock en velfortjent Hvile, der blev efterfulgt af en Maaneds Rekreationsophold i Japan og Kina, hvorpaa den vendte tilbage til Europa med Paketterne og i Januar 1878 meldte sig hjemkommen i Kjøbenhavn. Naar der er dvælet ved denne Kommissions Rejse, saa er det ikke alene paa Grund af dens Betydning for Wladiwostocklinien og derigennem baade for Rusland og for Selskabet, men ogsaa fordi en saadan Rejse langs en Telegraflinie, der gennemløber to Verdensdele, ikke ofte er foretagen af Danske og næppe mere vil blive det under samme Forhold. Det gaar nemlig i Sibirien, som det er gaaet i Japan og formentlig vil gaa i Kina, at Telegraf- linierne ere banebrydende for Landeveje og for Jernbaner. Medens dette nedskrives, arbejdes der, som bekendt, Sibirien igennem paa Anlæget af Jernbaner, der til Dels skulle følge det af Telegraflinien anviste Spor. Ad- skillige af de Strækninger, som Kommissionen møjsommeligt maatte tilbage- lægge i Slæde, i Vogn eller paa Hesteryg, befærdes allerede nu af regel- mæssige Jernbanetog. Det er nemlig den russiske Regerings Hensigt at forbinde St. Petersborg med Wladiwostock ved en uafbrudt Jernvej. Foreløbig gaa Arbejderne dog ud paa først og fremmest at tilvejebringe Jernbane- forbindelse paa de Strækninger, hvor Floderne ikke afgive en naturlig og let Kommunikationsvej. Eksempelvis kan nævnes, at den lange Strækning mellem Perm og Tjumen allerede i adskillige Aar har kunnet tilbagelægges paa Jernbane, medens denne mangler mellem Nijni-Nowgorod og Perm, fordi Wolga- og Kama-Floderne her danne en naturlig Færdselsvej, — og da den russiske Storfyrsttronfølger i 1890—91 besøgte Østasien og returnerede gennem Sibirien, indviede han den første Strækning af den Jernbanelinie, der skal forbinde Wladiwostock med Kabarofka. Efter at Kommissionen i Kjøbenhavn havde aflagt sin Generalrapport, blev den opløst; de tvende Medlemmer vendte tilbage til deres normale 127 —