Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894
År: 1894
Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 324
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
mindre udsatte end hine for daglige ydre Forstyrrelser. Det er ikke ret
mange Aar siden, at Landlinieekspeditionen endog i det telegrafdygtige Eng-
land i et givet Øjeblik lod saa meget tilbage at ønske, at nogle driftige Køb-
mænd fandt paa at sende deres Telegrammer til det europæiske Kontinent
via New-York. Ved at ekspederes fra England til denne By gennem et
transatlantisk Kabel og derfra tilbage til Europa gennem et andet transatlan-
tisk Kabel naaede Telegrammerne deres Bestemmelsessted hurtigere end ved
at benytte den direkte Vej mellem England og Kontinentet, hvis Længde kun
er */20 af hins, men som væsentlig bestaar af Landlinier. Selvfølgelig skete
dette under exceptionelle Forhold; men saadanne Forhold kunne let blive
normale, naar en og samme Telegraflinie har en saa uhyre Udstrækning
som Wladiwostocklinien og er stillet under saa forskelligartede Natur- og
Klimatforhold som denne. Tordenvejr er vel ikke et sjældent Natur-
fænomen i noget som helst europæisk Land, men det hører dog til de
store Sjældenheder, at det i Dagevis forsinker Telegraferingen paa en og
samme Linie. Paa samme Maade hører det til Sjældenhederne, at Torden-
vejr langs Wladiwostocklinien forsinker Telegraferingen mellem de samme
to Nabostationer. Derimod er det ikke sjældent, at dette Naturfænomen i
Dage, ja i Uger kan genere Ekspeditionen af de Telegrammer, der skulle
gennemløbe hele Wladiwostocklinien, fordi Tordenvejret den ene Dag hjem-
søger Strækningen mellem St. Petersborg og Moskow, den næste mellem
Wladiwostock og Kabarofka, den tredje mellem Omsk og Tomsk o. s. fr., saa-
ledes at Telegrammerne den ene Dag efter den anden kunne blive forsinkede,
fordi to Nabostationer, snart her og snart der paa den lange Linie, i Timevis
ere forhindrede i at ekspedere med hinanden.
Tordenvejr er da ogsaa Wladiwostockliniens værste Fjende. Floderne
lade sig regulere, eller man kan ad Omveje undgaa deres Oversvømmelser,
Skovene kunne gennemhugges, Bjergene overskrides, men Tordenvejr kan
en Telegraflinie paa Videnskabens nuværende Standpunkt hverken aflede,
trodse eller undvige. Heldigvis er det dog kun en Del af Aaret, at de ere
en hyppig Gæst langs Linien, men i denne Tid kan Ekspeditionen af Tele-
grammerne lide føleligt under deres lammende Virkninger. I hele den øvrige
Tid af Aaret maa Wladiwostocklinien nu siges at arbejde om Kap med
den undersøiske Route via Indien, baade hvad Præcision og hvad Hurtighed
angaar. I Sprogkyndighed og Routine kunne de russiske og danske Telegra-
fister fuldt ud maale sig med de engelske paa den sydlige Route, og under
normale Forhold modtages Telegrammer via Wladiwostock i Europa faa Timer
efter deres Afsendelse fra Østasien. Hver Morgen Kl. 9 sendes der Selskabets
administrerende Direktør et Telegram fra Shanghai, der indeholder Beretning
om Liniens Tilstand og den foregaaende Dags Befordringstider m. m.; i
>7
— 129 —