Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894
År: 1894
Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 324
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Reglen indtræffer dette Telegram her i Danmark i å 2 Timer efter dets Af-
sendelse og tilsyneladende 5 å 6 Timer, før det er afsendt, paa Grund af
Klokkesletsforskellen mellem Shanghai og Kjøbenhavn.
For at komplettere denne Omtale af Wladiwostocklinien skal endnu
nævnes, at Selskabet i 1889, med den russiske Administrations Approbation
og efter hans eget Ønske, lod Ingeniør Sonne foretage en Tilbagerejse til
Østasien via Sibirien. Han forlod St. Petersborg den 18de Januar 1889, nøj-
agtig Tolvaars-Dagen efter at den sibiriske Kommission havde tiltraadt sin
Udrejse; men begrundet i de forbedrede Kommunikationer og i, at det
ikke var hans Opgave ligefrem at inspicere Linien, naaede han allerede
Wladiwostock den 15de Maj, uagtet Sygdom undervejs føleligt forsinkede
hans Rejse. En lignende Tour var i 1893 paatænkt for Kammerjunker Kjær,
der i 1891 afløste Hedemann som Selskabets Agent i St. Petersborg, og den
er kun bleven udsat paa Grund af ydre Omstændigheder. At den russiske
Telegrafadministration jævnlig lader Linien berejse af Inspektører, ligger i
Sagens Natur.
En Rejse til Sibirien var tidligere i den almindelige Bevidsthed ens-
betydende med en Forvisning, der ikke altid var et uskyldigt Martyrium, og
man forestillede sig den Gang Landet som en haabløs og trøstesløs Isørken,
præget af mange udgaaende men faa hjemvendende Fodtrin. Wladiwostock-
linien har bidraget Sit til at udrydde disse Fordomme, og ikke faa Funktionærer
af Store Nordiskes Stab have langs hin Linie, og gennem den knyttede til
Fædrelandet, ikke alene fundet en taalelig Eksistens, men ved deres trofaste
og ihærdige Arbejde bidraget til at hævde deres Fædrelands Ry. Blandt disse
Mænd skulle vi, foruden de allerede omtalte, endnu nævne d’Hrr. J. Terp og
C. Hingst i Omsk og d’Hrr. J. Koch og A. Petersen i Wladiwostock.