Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894
År: 1894
Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 324
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
faa Aar blev inddragen i Telegrafnettet. Samtidig udviklede Korrespondancen
sig saa hurtigt, at de gamle Ledninger stadig maatte forsynes med flere Traade
— allerede i 1874 maatte der saaledes ophænges en tredje Traad mellem
Nagasaki og Tokio.
Lige saa energisk og aktiv som den japanesiske Regering var med
Hensyn til Udviklingen af sit indre Telegrafnet, lige saa overvejende og for-
sigtig var den med ikke at paatage sig flere internationale Forpligtelser end
højst nødvendigt, før den var sig disses Omfang og Konsekvenser fuldt bevidst.
I 1871—72 havde den, som nævnt i Afsnit III, ladet sig repræsentere ved den
internationale Telegrafkonference \ Rom-, i 1875 sendte den vel atter Delegerede
til den Telegrafkonference, som dette Aar afholdtes i St. Petersborg — nemlig
d’Hrr. S. Shioda og T. Ishie, der ved samme Lejlighed gæstede Kjøbenhavn —
men uden at den dog endnu fandt sig foranlediget til at indtræde i Telegraf-
unionen. Dette skete først den 25de Marts 1878, paa hvilken Dag Regeringen
notificerede sin Tilslutning til Petersborg-Konventionen og samtidig den offi-
cielle Aabning af de japanesiske Linier for international Korrespondance — en
Begivenhed, der fik en vis éclat ved, at den nye og smukke Central-Station i
Tokio den nævnte Dag blev indviet med stor Højtidelighed. Fra dette Øjeblik
var der ikke længere nogen Grund for Selskabet til at opretholde sit Agentur
i Yokohama — hvor Hr. F. Kolvig i 1876 havde afløst den daværende Agent
Hr. F. C. C. Nielsen — og dette blev derfor nedlagt samme Dag. For at
bistaa Administrationen i den første Tid, indtil dens eget Personale havde
opnaaet den fornødne Øvelse i de Forretninger, som hidtil havde været
besørgede af Agenturet, forblev Hr. Kolvig dog endnu et Aar i Yokohama,
attacheret Administrationen.
I Løbet af ikkun 8 Aar havde Japan saaledes gjort saa store Fremskridt
paa Telegrafens Omraade, at det i de fleste Retninger kunde stilles jævnsides
med de øvrige Medlemmer af Telegrafunionen. Ligesom paa saa mange andre
Omraader havde det ogsaa paa dette vidst at tilkæmpe sig en anerkendelses-
værdig Plads i de civiliserede Staters Rækker. Om dets Telegrafvæsens Ud-
viklingstrin paa dette Tidspunkt ville følgende Oplysninger give et Begreb:
Den iste Juni 1878 udgjorde den samtlige Traadlængde af de i hele Japan
oprettede Telegraflinier ca. 7000 engl. Mile, og der fandtes 72 offentlige Sta-
tioner (foruden 50 Stationer, der ikke vare tilgængelige for Publikum). Antallet
af Telegrammer var i det nærmest foregaaende Aar steget til ca. 1 Million, hvoraf
18,000 internationale, medens Resten vare indenlandske, og heraf det over-
vejende Flertal affattede paa Japanesisk. Telegrafstaben bestod af: 146 Per-
soner, ansatte ved selve Administrationen, 854 Stationsbestyrere, Telegrafister,
Elever og Bude samt 410 Ingeniører, Mekanikere og Liniearbejdere — i Alt
1,410 Personer.
— 156 —