Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

at fortsætte sin Uddannelse. Under sit Ophold her udarbejdede han den om- talte Afhandling, som derefter blev gratis uddelt i Peking og andre Byer og navnlig til saadanne Myndigheder og Personer, som kunde tænkes at ville virke til Fordel for Telegrafsagen, naar de først fik Kendskab til og Interesse for den. At Propagandaen begyndte at virke, fik man da ogsaa Bevis for i de ret jævnlige Besøg, som højtstillede og indflydelsesrige Kinesere aflagde paa Selskabets Stationer for at blive kendte med det nye vidunderlige Kom- munikationsmiddel, ligesom det heller ikke varede længe, inden selve den kinesiske Regering og Myndighederne i paatrængende Tilfælde benyttede sig af dets Telegrafkabler. Efter at Forsøget med Bygningen af Landlinier i Omegnen af Shanghai var faldet saa heldigt ud, gjorde Selskabet et mindre, lignende Forsøg nede ved Amoy, da denne By i 1873 var bleven inddragen i Kabelnettet. Efter Aftale med den amerikanske Konsul opførte det en kort Telegraflinie mellem Konsulatet og Stationen og indbød derpaa Taotaien og en Del højtstaaende Mandariner til at tage denne i Øjesyn og overvære Telegraferingen. Ind- bydelsen blev beredvilligt modtaget, men i sidste Øjeblik sendte Alle Afbud under forskellige Paaskud, ja — Dagen efter forlangte Taotaien endog officielt, at saavel Kablet som Landlinien skulde fjernes, fordi de, som han udtrykte sig, »vare imod Reglerne«. For ikke at komme i Vanskeligheder med Kablet, bekvemmede man sig da til at tage den lille Landlinie ned, hvilket foreløbig beroligede den høje Øvrighed. Det var imidlertid Selskabet meget magtpaaliggende at rejse Telegraf- bevægelsen ogsaa i denne Del af Kina, fordi den store Handelsby Foochow’s Inddragelse i Kabelnettet lige fra Begyndelsen havde været optagen i dets Program og kun vanskeligt lod sig bringe til Udførelse ad undersøisk Vej. Man søgte derfor baade i Amoy og i Foochow at oparbejde en Stemning til Fordel for en Landlinie mellem de to Byer, der lod sig etablere langt lettere og billigere end et Kabel. I Foochow fandt man en indflydelsesrig Allieret i det derværende kinesiske Arsenal, hvis franske Chef, M. Giquel, omfattede Telegraf- sagen med varm Interesse og gjorde sig til Talsmand hos Vicekongen i Pro- vinsen for den af Selskabet attraaede Forbindelse. Men ogsaa hans Bestræbelser vare i Øjeblikket frugtesløse. Vicekongen afviste Forslaget, og Selskabet maatte foreløbig lade sig nøje med at faa Telegrammerne mellem de to Byer befordrede ved Hjælp af en Kurerlinie, som Telegrafist Henningsen i Amoy havde undfanget Ideen til og privat administrerede. Ved Hjælp af løbende Bude, der daglig afsendtes i begge Retninger og undervejs bleve afløste af friske Kræfter, tilbagelagdes den ca. 165 engl. Mile lange Strækning i henved 48 Timer. Dog var dette Befordringsmiddel kun et tarveligt Surrogat for en Telegraflinie. — 140 —