Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894
År: 1894
Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 324
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
internationale Kommunikationer ere afhængige af undersøiske Ledninger, og
fordi de allerfleste Kabelselskaber ere af engelsk Nationalitet og grundlagte
med engelsk Kapital. I denne Skrivelse anførte Selskaberne alle de Argu-
menter, der efter deres Mening talte imod Vedtagelsen af en Uniformtakst i
Europa, og paaviste, hvorledes dennes Gennemførelse i hvert Fald vilde med-
føre deres Ruin. Skrivelsen blev af den engelske Administration sendt til
Bureauet i Bern for gennem dette at tilstilles de andre Administrationer.
Ogsaa de fleste Stats-Administrationer mødte i Berlin væbnede til Mod-
stand, idet kun meget faa af de europæiske Regeringer vare tilbøjelige til at
gaa ind paa et Forslag, der vilde faa en saa skadelig Indflydelse som det
tyske paa deres aarlige Budgetter. Halvdelen af disse Administrationer havde
allerede Tab paa Driften af deres Telegrafnet, uagtet de ikke stillede nogen
Fordring om Forrentning eller Amortisation af den deri anbragte Kapital.
Men lykkedes det end ikke Tyskland, paa Grund af denne Modstand, i
Princippet og formelt at faa en Uniformtakst for den europæiske Trafik ved-
tagen paa Konferencen, saa fremkaldte dog Dr. v. Stephans energiske Aktivitet
og store Autoritet saa betydelige og gennemgribende Forandringer i Unionens
Takseringsprincipper m. m., at disse bleve rystede i deres Grundvold, ligesom
han ved sin personlige Indflydelse fik gennemført saa radikale Takstnedsæt-
telser, at Resultaterne faktisk kom til at nærme sig de af ham tilsigtede. Alle
Administrationerne gave nemlig ikke alene Afkald paa den 5 Ords Grundtakst,
der siden Konferencen i London havde udgjort ca. 7, af deres internationale
Portoindtægt, men de reducerede ogsaa deres Transittakster efter en saadan
Maalestok, at den for de større Stater (med Undtagelse af Rusland og Tyr-
kiet) blev fastsat til ikkun 8 Centimes per Ord og for de mindre til ikkun
4 Centimes. De sidste fik dog nogen Kompensation igennem en Forhøjelse
af deres Terminaltakster.
Tyskland gik selvfølgelig i Spidsen for Reduktionerne ved at nedsætte
sin Transittakst fra 12 Centimes per Ord samt Grundtakst til 8 Centimes uden
Grundtakst og tvang herved Store Nordiske til ogsaa at nedsætte dets vigtigste
Takster i samme Forhold. Et Telegram paa 10 Ord mellem Frankrig og
Rusland kom efter Konferencen i Berlin kun til at koste Francs 4.80 imod
Francs 6.60 tidligere, og deraf erholdt Selskabet for dets Befordring paa baade
det dansk-franske og det dansk-russiske Kabel kun 40 Centimes i Portoindtægt,
medens det tidligere havde haft Francs 1.20. Man vil heraf kunne dømme om
Størrelsen af de Takstnedsættelser, der bleve vedtagne i Berlin, og som vilde
have ramt Selskabet endnu haardere, dersom det ikke var lykkedes Direktør
Suenson at formaa baade den tyske og flere af de Administrationer, der vare
interesserede i Selskabets fortsatte Blomstring, til at gøre visse Undtagelser til
dets Fordel og til at bære noget af dets Tab. Ogsaa paa sit udeneuropæiske
— 206 —