Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Anlægs Vedkommende fløde sparsomt, kunde der ikke være Tale om at hen- lægge mere end det strengt statutmæssige Bidrag til Reservefondet, navnlig da der maatte gøres Noget for at tilfredsstille Aktionærernes Utaalmodighed efter større Udbytte end de 5 % Rente. Men saa snart Forholdene tillode det, blev der med fast Vilje taget fat paa Skabelsen af et stærkt og effektivt Reservefond. I 1876 kunde der for første Gang henlægges mere end det statutmæssige Minimum, og snart steg Henlæggelsen til en Million, i de sidste Aar endog til i'/2 Million Kroner om Aaret. Af disse Henlæggelser ere dog atter, som nys nævnt, Selskabets ekstraordinære Udgifter bievne afholdte, men uagtet disse ved Udgangen af 1893 havde formindsket Reservefondet med et samlet Beløb af Kr. 3.868.564,77, udgjorde dette dog ved samme Tidspunkt Kr. 15.533.429,51, hvoraf Kr. 4.756.430,68 indestaa i Selskabets Anlæg, Byg- ninger m. m., medens Kr. 10.796.998,85 ere anbragte i solide Værdipapirer, der i 1893 gave en aarlig Renteindtægt af henved Kr. 400.000. De betydelige Henlæggelser til Reservefondet ere ikke velsete af adskil- lige Aktionærer, og da navnlig ikke af de franske, der saa væsentligt have bidraget til at drive Aktiernes Kurs i Vejret, og som derfor hellere saa Henlæggelserne fordelte i Skikkelse af Udbytte. De maa imidlertid betragtes som nødvendige, dersom Selskabet ligesom hidtil skal kunne være i Stand til, uden at svække sig for meget og uden at beskære Aktionærernes Udbytte for føleligt, at følge nogenlunde med Tidens idelige og stigende Fordringer om Takstreduktioner og Lettelser for det korresponderende Publikum, — og dette er en Pligt for et Foretagende, der efterhaanden har naaet en saa begunstiget og anset Stil- ling som Store Nordiske. Desuden have Aktionærerne i den bestandig sti- gende baade Markedsværdi og reelle Værdi, som deres Aktier have opnaaet ved Bestyrelsens fremsynede Finanspolitik, erholdt fuld Erstatning for, hvad der saaledes er holdt tilbage ved Fordelingen af Udbyttet. Fra Pari-Kurs er Aktiernes Markedsværdi stegen til over det Dobbelte og var ved Slutningen af 1893 i Kjøbenhavn ca. Kr. 370 per Aktie paa Kr. 180; i Februar 1894 naaede den i Paris endog op til Frcs. 600 eller ca. Kr. 430. I Mellemtiden har Kursen ganske vist undergaaet meget store Svingninger, saaledes som det fremgaar af omstaaende Skema (pag. 224), der angiver Note- ringen i hvert Aars Januar og Juli Maaned efter Rentekuponernes Udbetaling. Navnlig i Begyndelsen, da en betydelig Del af Aktierne var paa danske Hænder, og Kursen dikteredes af Kjøbenhavns meget sensible Børs, kunde den blotte Efterretning om et Kabels Afbrydelse, om en Revolte i Japan eller lignende næsten fremkalde Panik og paa en eneste Dag foraarsage Svingninger paa 20—30 Kroner og mere. Selskabets Aktier vare den Gang det fornemste Spekulationsobjekt paa Børsen i Kjøbenhavn — ligesom Dampskibsaktier have været det senere — og de Priser, hvortil de omsattes, havde Intet at gøre 222