Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

med Aktiernes virkelige Værdi, med Foretagendets Drift, dets Chancer eller dets Risikoer. Dette Forhold forandredes først i 1878 ved følgende Omstændigheder: I 1876—77 kom Privatbanken i Kjøbenhavn gennem sine Forretninger i Besiddelse af et meget betydeligt Parti Telegrafaktier, som den ikke kunde realisere uden at trykke Kursen i Kjøbenhavn, der endnu den Gang dikterede Kursen i London, paa en ganske urimelig Maade. Aktierne omsattes allerede til en saa lav Pris som Kr. 120 å 150 per Aktie paa Kr. 180, takket være den Mistillid, som en utilbørlig Spekulation i dem havde fremkaldt. Etatsraad Tietgen benyttede da, i sin Egenskab af ledende Direktør i Privatbanken, denne Lejlighed til paa en eklatant Maade at aabne det franske Marked for Aktierne. Flere Forsøg i saa Henseende vare allerede tidligere gjorte, men de vare strandede paa tilfældige Omstændigheder og paa manglende Interesse i Frankrig. Nu indgik imidlertid Privatbanken en Ordning med et fransk Bankinstitut, der overtog det hele Parti Aktier til en højere Kurs, end de vilde kunne sælges til i Kjøbenhavn eller London, og som saaledes blev inter- esseret i at afsætte dem til endnu højere Kurser. Denne Operation, der selv- følgelig var Telegrafselskabet aldeles uvedkommende, foregik i 1878 og lettede øjeblikkeligt det danske Marked for et meget betydeligt Antal Aktier. Flere fulgte snart efter, da den voksende Tillid og Yndest, som Selskabet vandt i Frankrig, bragte Prisen paa dem til at stige saa rask i Paris, at de danske og mange engelske Aktionærer lode sig forlede til at sælge ud, saaledes at største Delen af Aktiekapitalen nu befinder sig paa franske Hænder, og Kursen dikteres af Børsen i Paris. Der har man ganske vist forstaaet at vur- dere Selskabets Virksomhed og Soliditet paa en meget smigrende Maade ved den baade stadige og jævne Stigen, som senere har fundet Sted i Prisen paa Aktierne, men samtidig maa det højlig beklages, at man i Danmark ikke har forstaaet at holde bedre paa disse. Den aarlige Nettoindtægt af ca. 4 Millioner Kroner, som Selskabet drager ind i Landet, vilde nemlig kunne have en overordentlig Betydning for det danske Pengemarked, dersom hele Beløbet kunde tilbageholdes her; thi paa en forholdsvis ringe Del nær, der skyldes det danske Publikums Telegrafering, hidrører det store Indtægtsbeløb fra Ud- landets Benyttelse af Selskabets Ledninger. Det er altsaa fremmede Penge, der drages ind i Landet, og ikke, som ved de fleste andre danske Aktiefore- tagender, simpelthen danske Penge, der kun skifte Haand. Medens Selskabets Indtægter saaledes i Skikkelse af Aktieudbytte for en stor Del atter gaa tilbage til Udlandet, der har ydet dem, har Bestyrelsen dog den Tilfredsstillelse, at en ikke ringe Del af dets Driftsudgz/ter kommer Landet og Landets Børn til Gode. Ihvorvel dets Stationer alle ere i Udlandet, har det dog sin Centraladministration, sit mekaniske Værksted og sin ene Kabel- damper i Danmark, hvorhos den største Del af Staben i Udlandet er dansk. — 223