Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Haabs Forbjerg besørgedes af 5 store Sejlskibe, assisterede af et Dampskib, og Kablet holdtes til Stadighed under Vand i vandtætte Beholdere (»Tanks«), Udlægningen i 1864 skete i 4 Sektioner mellem Fao, Bushire, Müssen- dem, Gwadur og Kurrachee og lykkedes fuldstændigt, ligesom hele dette Anlæg overhovedet blev en Sukces og gjorde Ingeniøren, Sir Charles Bright, megen Ære. Med dette Anlæg kan det siges, at Teknikken vedrørende Fabrikationen og Udlægningen af undersøiske Telegrafkabler havde naaet en saadan Udvikling, at Intet mere beroede paa Tilfældigheder. I Virkeligheden ere ingen væsentlige Forbedringer indførte siden den Tid, og det er upaatvivleligt, at det heldige Udfald af denne Ekspedition gav en kraftig Impuls til de transatlantiske Telegrafforetagender og bidrog til, at den nødvendige Kapital hertil kort efter atter kom til Stede. Det transatlantiske Kabel af 1865 erholdt følgende Bygning: Core, Guttaperka 5°°/4OO) med en syvsnoet Kobberledning omgiven med 8 Lag Chatter- ton’s Compound og Guttaperka. Coren var beklædt med Hamp, og denne atter med 10 Staaltraade Nr. 13, hver især omgiven af et Lag tjæret Hamp, hvorved Vægtfylden formindskedes og Staaltraadene bevaredes imod Rust. Kablets Vægt i Luften var 1.75 Tons per engl. Sømil d. e. ?/4 Ton mere end 1858 Kablets, medens Vægten i Vand var 14 Centner eller kun 1 Centner mere end sidstnævntes. Brudstyrken var f/2 Tons (1858 Kablets V/4 Tons), og herved var Udsigten til at kunne løfte og eventuelt reparere Kablet i Til- fælde af Brud bleven væsentligt bedre end for 1858 Kablets Vedkommende. Til Udlægningen anvendtes for første Gang Kæmpeskibet »Great Eastern*, som kunde tage hele Kablet i een Ladning. Omendskønt der ikke sparedes nogen Anstrengelse eller Udgift for at sikre sig et heldigt Udfald af Ekspeditionen, indtraf der dog Uheld gentagne Gange, indtil Kablet endelig den 2den August 1865 gik itu og mistedes paa en Dybde af 2200 Favne Vand, efter at 1186 engl. Sømile vare udlagte fra Valentia (Irland). Efter flere frugtesløse Forsøg paa at løfte Kablet til Overfladen, og efter at al ombordværende Trosse og Kæde derved var mistet, var Aarstiden saa langt fremskreden, at videre Forsøg paatte opsættes indtil det følgende Aar. Imidlertid tvivlede Ingen mere om, at det efter de nu indvundne Erfaringer vilde lykkes at tilvejebringe Forbindelsen over Atlanterhavet, og der dannedes da ogsaa straks et nyt Selskab: »The Anglo American Telegraph Company« med det Formaal at rejse ny Kapital og, i Forbindelse med det gamle Selskab »The Atlantic Telegraph Company«, føre Projektet til Ende. Næste Aar, 1866, forlod »Great Eastern« igen England med ca. 2000 engl. Sømile Kabel. Dettes Konstruktion var identisk med 1865 Kablets paa det nær, at de 10 Staaltraade, som omsluttede den hampeklædte Core, vare 30 — 255