Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

År: 1894

Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 324

UDK: 061.5(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
denne Maskines Opstilling i 1885 er der her klædt ca. 270 engl. Sømile, samt i hvert af de senest forløbne Aar behandlet (overhalet og repareret) ca. 150 engl. Sømile Kabel, der alt sammen stammer fra Reparationerne til Søs og er blevet udlosset fra »Store Nordiske«. Det kasserede Kabel opslaas, saa at Jerntraad, Kobber og Kautsjuk kunne sorteres til Afhændelse paa Stedet, medens den sunde Core hjemsendes til fornyet Omspinding i London. Dette Arbejde kunde maaske for Østasiens Vedkommende gøres noget billigere, naar Selskabet selv vilde besørge Omspindingen og lade de nødvendige Maskiner opstille i Woosung; Ingeniør Sonne er ogsaa fremkommen med et Forslag i saa Henseende, som Selskabet dog foreløbig ikke har fundet Anledning til at realisere. Efter ovenstaaende Fremstilling af Kabeldamperne og deres Indretning m. m. skulle vi i korte Træk dvæle ved Organisationen af Tilsynet med og Vedligeholdelsen af Kablerne. Denne er følgende: Paa hver Station er ansat en Elektriker, hvis Opgave det er at maale og undersøge Kablernes Tilstand een Gang om Maaneden i Henhold til de herom gældende Bestemmelser (»In- struktioner vedrørende Tilsynet med og Vedligeholdelsen af Ledningerne«) og gennem reglementerede Indberetninger at holde Selskabet å jour med Kablernes elektriske Tilstand, saa at enhver Afvigelse fra det Normale kan blive noteret og om nødvendigt eftersporet. Disse regelmæssige Maalinger fra Kabelhusene suppleres med daglige Maalinger fra Stationerne af Ledningerne i deres Helhed (Landlinie og Kabel). Saa snart noget ekstraordinært Fænomen opstaar, og Telegraferingen bliver vanskelig eller gaar i Staa som Følge af formentlige Fejl eller Brud i Kablet, afgaar Elektrikeren ufortøvet til Kabelhuset for at foretage en Række reglementerede Maalinger og Undersøgelser. Resultatet af disse, efter hvilket Fejlens eller Brudets Beliggenhed i Reglen nøje kan be- stemmes, telegraferes til den administrerende Direktør (resp. til Driftsbestyrelsen i Shanghai), der om fornødent straks træffer Dispositioner til Kabeldamperens Afgang. Skibet afgaar hurtigst muligt — »Store Nordiske«, der altid har fuld Besætning om Bord, i Løbet af nogle Timer, »H. C. Ørsted«, som først maa komplettere sin Besætning, i Løbet af en Dags Tid — og dirigeres derefter af den ombordværende Ingeniør til det Sted paa Kablet, hvor Maalingerne vise, at Brudet eller Fejlen maa søges. Ankommet til Reparationsstedet, udsætter Skibet en Bøje som Mærke og løber derpaa et Par Sømile bort fra det for- modede Kabelleje for derved at sikre sig, at det kommer paa Siden af dette; Drægningen iværksættes ved, at Damperen slæber et Dræg frem og tilbage over Kablet vinkelret paa dette. Naar man mærker, at Kablet er fanget, løftes det i Dræggetrossen til Overfladen, føres ind paa Skibets Dæk og overskæres, hvorefter det ved elektriske Maalinger om Bord konstateres, til hvilken Side og i hvilken Afstand fra Skibet Beskadigelsen ligger. Saafremt denne kun 244 —